Det anonyme brev til Skattesagskommissionen

Vestre Landsret,
Att.: Skattesagskommissionen,
Gråbrødre Kirkestræde,
8800 Viborg.

Jylland, den 17. september 2013.

Vedr. afhøringerne i skattesagskommissionen.

Hermed skal jeg tillade mig at rette henvendelse til Skattesagskommissionen med en viden som jeg indtil nu har holdt for mig selv, men sådan som afhøringerne har formet sig, kan jeg ikke længere holde min viden for mig selv.

Jeg er ansat sekretær på det man vel kalder et stort advokatkontor i provinsen. Jeg deler kontor med en anden sekretær som er sekretær for en af indehaverne i advokatfirmaet.

På et tidspunkt får min sekretærkollega af sin chef en noget mærkelig opgave. Hun får udleveret en bærbar pc som hun skal bruge til en speciel opgave, og hun får til opgave at oprette en ny e-mail adresse. Jeg får ikke på det tidspunkt noget at vide om hvilken opgave der er tale om, og det hele foregår med et hidtil uhørt hemmelighedskræmmeri.

På et tidspunkt får jeg dog at vide af min sekretærkollega, at det er noget der skal bruges i en valgkamp.

Min sekretærkollega arbejder ofte på opgaver, og hun modtager en del notater fra sin chef.

​På et tidspunkt blev min nysgerrighed så stor, at jeg i en pause, og hvor jeg var alene på kontoret, startede den pågældende computer op, og så hvad der var på computeren af dokumenter.

Der var ved at blive udarbejdet et notat, og der var en hel række e-mails til den nye e-mail adresse.

På det tidspunkt havde jeg fået min nysgerrighed stillet, og jeg tænkte ikke videre over hvad det drejede sig om.

Men på det tidspunkt sagen om Skattesagen begyndte at rulle i pressen, blev min nysgerrighed tirret, og jeg bestemte mig for, mens jeg en dag var alene på kontoret, at tage en kopi af alt hvad der var på computeren. Alle filerne har jeg gemt på et usb-hukommelsesstick.

Efter at have haft lejlighed til at læse alt det der var på hukommelsessticket fik jeg en fornemmelse af, at her var der noget der var helt galt. Men jeg turde ikke dele min viden med nogen, idet jeg selvfølgelig var bange for at blive fyret, hvis nogen fik viden om hvad jeg havde gjort og at jeg brød min tavshedspligt.

Efter nogen tid henvendte jeg til en jurist i min faglige organisation og fortalte ham om hvad der var passeret. Han var mildest talt chokeret, og opfordrede mig til at få offentliggjort min viden på en eller anden måde. Men jeg afslog hans forslag, idet jeg er glad for mit job, og selvfølgelig ved, at jeg ikke vil få ansættelse i advokatbranchen efterfølgende, hvis jeg bliver fyret som følge af at jeg har brudt en tavshedspligt.

Juristen accepterede min holdning, og vi blev enige om at afvente. Måske kom sandheden frem på en anden måde.

Efterfølgende har jeg jo så kunne konstatere, at sandheden ikke er kommet frem – tværtimod.

Jeg har efterfølgende talt med den ovenfor nævnte jurist, som anbefalede mig at vente med at offentliggøre min viden og dokumentation, indtil alle havde givet forklaring i Skattesagskommissionen, idet de – med juristens ord – “har godt af at blive stegt i deres eget fedt.”

Jeg er bekendt med at jeg mister mit arbejde og ikke får arbejde som advokatsekretær igen, når jeg offentliggør min viden og dokumentation, og det er selvfølelig trist, når man er glad for sit arbejde. Men jeg kan ikke leve med, at nogle få personer forsøger at føre os alle sammen bag lyset. Der går grænsen.

Hvis, eller rettere når jeg bliver fyret, vil jeg finde ud af, hvordan jeg ka sælge min viden og dokumentation, således at jeg på den måde får kompensation for mit indtægtstab som advokatsekretær. Overvejer at udgive min viden og dokumentation i bogform.

Men for at Skattekommissionen forhåbentligt kan komme mig i forkøbet og få sandheden frem, vil jeg oplyse følgende:

• Det notat, som BT anfører at være et substansnotat udarbejdet af Simon Andersen, er i flere versioner udarbejdet af en af indehaverne i det firma hvor jeg arbejder.
• Notatet er udarbejdet efter anmodning fra et ledende Venstre medlem.
• Der er tilgået vores kontor en lang række mails med bilag til brug for udarbejdelse af notatet. Disse e-mails er tilgået vores kontor fra Venstres sekretariat og fra Venstres pressetjeneste.
• De e-mails vores kontor har modtaget, har været vedlagt en lang række filer/bilag. Af påtegningerne på disse bilag fremgår, at en lang række af dem har været omkring Skatteministeriet/Departementet.
• Nogle presseklip med udtalelser af Helle Thorning-Schmidt har vi fået fra Skatteministeriet, men kan se, at presseklippene er samlet af BT.

Som det fremgår af ovennævnte ønsker jeg indtil videre at være anonym, og håber at sandheden kommer frem i Skattesagskommissionen, således at jeg kan forblive med at være anonym.

Men kommer sandheden ikke frem, på grund af de mange løgnagtige forklaringer der er blevet afgivet for Skattesagskommissionen, vil jeg på en eller anden måde træde frem, og sørge for, at de pågældende “bliver steg i deres eget fedt.”

Denne skrivelse er stilet til Skattesagskommissionen. Men for at sikre mig, har jeg overgivet en kopi af skrivelsen til juristen i min faglige organisation. Jeg overvejer at give en kopi af skrivelsen til en seriøs journalist, som kan holde helt tæt indtil Skattesagskommissionen har gjort sit arbejde færdigt. Men jeg vil ikke kunne beskyldes for, at jeg ikke advarede i rette tid.

Med venlig hilsen

“Den anonyme“

Revision af offentlighedsloven

Jeg har hele tiden undret mig over hvorfor dette tiltag er nødvendigt.
Efter at have set Martin Krasnik have Morten Bødskov under kærlig behandling i deadline (17 April 2013), må jeg erkende, at min undren er blevet overtaget af en regulær bekymring.
Jeg synes det er meget bekymrende at ministeren for området ikke kan, eller vil, komme med ét eneste konkret eksempel på hvilken sag der ikke burde være kommet i offentlighedens søgelys, men som burde have være henlagt i det uvisse.
Stramningerne på området vil bl.a. have kunne forhindre Tamil-sagen, overbetaling af privathospitaler og formodentligt også skrigeskinkens skattesag, til overhovedet at komme i offentlighedens søgelys. Uanset om man er enig eller uenig i sagernes indhold, og konsekvenser, finder jeg det problematisk at befolkningen slet ikke må få kendskab til dette fremover.
Afslutningvis kan jeg ikke lade være med at henlede opmærksomheden på Morten Bødskovs egen video, hvor han snakker om større åbenhed.

Wikileaks – være sit ansvar bevidst

Wikileaks – da konceptet så dagen lys tiltalte idéen også min hjerne.

Men udviklingen hos Wikileaks har fået mig til at revurdere mit synspunkt.
I mine øjne har tjenesten skiftet ham, og er gået over i en regulær tabloid-udgave.
I princippet har jeg ikke problemer med en vagthund, som kan bide fra sig, og som holder øje med magthaverne.
Men man skal være sit ansvar bevidst. Selv Ekstrabladet foretager en eller anden form for vurdering af deres artikler, en vurdering, som jeg mener Wikileaks ikke foretager sig mere.
Det virker som om ting skal offentliggøres – ikke fordi det nødvendigvis har almén interesse, men primært fordi man kan. Jeg tror ikke der findes ret mange personer, som har svært ved at forstå at alle informationer ikke nødvendigvis skal komme til alles viden. Sådan fungerer rigtigt mange ting i hverdagen også !

Man behøver ikke fejlfortolke begrebet ytringsfrihed med en misforstået fortolkning, kaldet ytringspligt.

En rigtig god sammenligning: På godt og ondt er nettet lidt som det vilde vesten med sider som Wikileaks som en slags cowboys, der er gode til at indfange løbsk kvæg, men til fare for sig selv og andre, når de drikker sig fulde og vakler omkring med et skarpladt våben.