Bookning af Corona-vaccination

“Du er endnu ikke tilmeldt et COVID-19 vaccinationsforløb”
Region hovedstaden: Vent til du FÅR invitation
Borger: SSI siger, at man kan booke uden, hvis 2 vaccination er 140 dage gammel
RH: Jeg kan ikke løse det, ring til egen læge, eller tag på apoteket(/cphmed), der kræves ikke bookning
Borger: ???

Jeg troede, at borgerne blev opfordret til at få 3 vaccination ASAP ? Men hvis man benytte den metode statens anbefaler, og den så ikke virker, er det baaaaaaaaare ærgeligt, Sonny Boy, baaaaaare ærgeligt.
Løs det selv på en anden måde 😉
Meget mærkeligt firma !

Corona-vaccinationsprogrammet

Altså…..Først er AstraZeneca og senere Johnson og Johnson (viral vector teknologi) fantastiske
Så fjernes de fra vaccinationsprogrammet pga bevirkninger
Så bliver de tilbudt til dem, der er villige til at tage den øgede risiko (dog mod en grundig lægelig vurdering) – dog advarer lægevidenskaben nu kraftigt mod disse vaccinationer bl.a. Anders Beich, formand for dansk selskab for almen medicin, og Praktiserende Lægers Organisation er enige – begge kalder de ‘meget alvorlige bivirkninger’ for værende udslagsgivende
Nu er vaccinationsprogrammet igen igen igen blev 14 dage udsat, nu medio September, og….Nu skal de to produkter så genovervejes – af samme instanser, som HAR fjernet omtalte produkter – så må vi se om lobbyismen og organisatorisk pres kan få produkterne tilbageOg……få danskerne overbevist om, at nu er de pludseligt helt fantastiske igen ? Og et produkt som tilfældighederne (i form af et sædvanligt velfungerende IT-system, kun valgt fordi det er billigst) igen udpeger som værende den enkelte borgers tilbud fra det offentlige i kampen mod Corona.

Hvordan varetages borgernes interesse under Ziminos administration

I forbindelse med den ulykke vores familie blev udsat for i 2010, og den efterfølgende kamp for at få vores søn genoptrænet, vil jeg lige her, op til kommunalvalget, komme med lidt erfaringer/erindringer fra vores kamp med Tårnby kommune, som jo viste sig at være en af de største modstandere, i forbindelse med den meget lange kamp for at få den fornødne genoptræning. 6 punkter står mejslet i min hukommelse, og dem MÅ jeg simpelthen dele med jer. ALLE kan få brug for den genoptræning vi stod og manglede (f.eks. i forbindelse med blodprop, hjerneblødning eller trafikuheld), men ikke kunne få bevilget af Tårnby kommune.

1. CSV/Frankrigsgade (Center for Specialundervisning for Voksne) blev på første møde tilbudt som behandling fra Tårnby kommunes side..
Behovet (dokumenteret) var intensivt kognitivt genoptræningsforløb, primært styret af Neuropsykolog – Center for Hjerneskade blev anbefalet.
Iøvrigt indledte repræsentant for Tårnby kommune mødet med: “Som udgangspunkt er jeg sendt afsted med et nej”, hvilket dog må stryges af referat, for at Tårnby kommune kunne godkende referatet. På mødet udtales også:  “Tårnby kommune har fravalgt CFH af økonomiske årsager”.

2. ”Kommunikationscentret har modtaget en henvendelse fra Sebastian **********. For at kunne behandle henvendelsen har vi brug for yderligere oplysninger. Sebastian *********** har derfor givet samtykke til, at Kommunikationscentret indhenter disse hos jer.”

Vi har aldrig rettet henvendelse til Kommunikationscentret om dette, tværtimod afviste vi, fra første færd, dette tilbud fra Tårnby kommune, og der er aldrig givet samtykke. Faktuelt falsum. Denne skrivelse er udarbejdet fra Kommunikationscenteret og er stilet direkte til Hvidovre Hospital, der tager kontakt til os, da de ikke kan få denne anmodning til at stemme overens med vores tilkendegivelser til hospitalet.
Kommunikationscentret er personalemæssigt bemandet med 1-2 personer, til hele lokationen. Sebastian fik en fast-tilknyttet neuropsykolog tilknyttet på Center for Hjerneskade. Herudover var der jo de ressourcer til rådighed, der til enhver tid måtte være brug for på Center for Hjerneskade.
Kommunen blæste dog på vores indevendinger mod dette sted, og forsatte deres foretagende.
Jeg skal ikke nedgøre det arbejde Kommunikationscentret udfører, eller angribe deres faglige kompetencer. I vores situation stod vi blot med behov for behandling indenfor en given tidsramme, et såkaldt ‘vindue‘, hvor man kan bearbejde/genskabe de skader, der er opstået i forbindelse med ulykken. Kommunikationscentret ville aldrig kunne løfte denne opgave indenfor denne tidsgrænse, og den knappe tid umuliggjorde at vi overhovedet forsøgte dette, for vi havde et klart mål, og havde ikke tid til ‘haglgeværsmetoder’.

3. Citat fra Tårnby kommunes egen interne lægekonsulent (overlæge på området fra Hvidovre hospital):

“Konklusionen må således være at der foreligger en moderat påvirket kognitiv funktion. Det foreslås at man følger den anbefaling der er i den neuropsykologiske undersøgelse fra Center for Hjerneskade, nemlig at pågældende tilbydes den professionelle genoptræning der skal til for at han kan vende tilbage til sin uddannelse.

På spørgsmål stillet af sagsbehandler kan svares at det må konkluderes at pågældende forsat har begrænsninger i arbejdsevnen som følge af trafikuheldet, behandlingstilbuddet indtil videre har været optimalt, og hvorvidt der er permanente begrænsninger i arbejdsevnen er det for tidligt at udtale sig om. Prognosen er imidlertid formentlig relativ god, og det kan gentages at det foreslås at man følger anbefalingerne i udtalelsen fra Center for Hjerneskade nemlig at støtte pågældende til revalidering til et forløb der.”

I Tårnby kommunes øjne står der (hvilket der refereres i det afslag der gives på Center for Hjerneskade):

“Det konkluderes, at der foreligger en moderat påvirket kognitiv funktion. Behandlingstilbuddet indtil videre har været optimalt, og hvorvidt der er permanente begrænsninger i arbejdsevnen er det for tidligt at udtale sig om. Prognosen er imidlertid god.”

Dette er i Tårnby kommunes øjne samme tekst, med samme indhold. Her citeres ordret fra begge skrivelser.
Jeg synes specielt at en sætning “Prognosen er imidlertid formentlig relativ god”, laves om til “Prognosen er imidlertid god” er en omformulering, lavet direkte med henblik på at regulært lave om i det reelle indhold.

4. “Formålet med behandlingen skal være at pågældende skal kunne genoptage sin uddannelse da der fra farens side ikke er et ønske om at pågældende skal arbejde som ufaglært”

Citat fra Tårnby kommunes interne akter.
Generelt burde det vel altid være formålet, at få vedkommende tilbage i så stærk en udgave, så vedkommende er i stand til at varetage sig selv, frem for et livslangt forløb på kommunal genoptræning (især når der er tale om meget unge mennesker, med hele livet foran sig). Tænk at mine udtalelser på den måde, skal føres til protokols ?

5. “Nu har du siddet overfor Sebastian i en lille time – vurderer du at han er klar til at genoptage sin uddannelse ?” forespurgte jeg
“Nej, men det er heller ikke min opgave !” var sagbehandlerens svar.
Fra vores møde med Tårnby kommune i forbindelse med anmodning om revalideringsforløb på Center for Hjerneskade. Det var iøvrigt på dette møde, at jeg blev klar over eksistensen af det interne lægedokument, for det var ellers ikke meningen at jeg skulle have det i hænderne.

6. Fra telefonsamtale med Zimino:
”Din egen interne lægekonsulent har anbefalet forløb på Center for hjerneskade – hvordan kan du forsvare et afslag ?”.
Svar:  ”Han er jo også læge – de vil jo behandle alting”.
Må erkende, at jeg var ved at tabe telefonen, over svar af denne kaliber, men man skal være klar til lidt af hvert, når man slås mod kommunen.

Tårnby kommunes udgifter i forbindelse med Sebastians genoptræning på det kognitive område (fase 3) beløb sig samlet til ét stort rundt nul !
Alle udgifter i denne henseende er afholdt med ikke-kommunale midler
Borgmester er gentagne gange forgæves forsøgt at få i tale, i form af personlig samtale – øverste folkevalgte repræsentant, som borgernes garant for at der administreres og forvaltes i henhold til de ønskede retningslinier.
Sekretær Anne Dam, headhuntet til denne forpost for borgmesteren, modnet i pladsanvisningen – øretævernes holdeplads, agerer værn og sikkerhed for borgmesteren, så han ikke generes af borgere. Det lykkedes aldrig at få et personligt møde i stand, trods gentagne forsøg – anmeldte- som uanmeldte, med mulighed for at vende tilbage over flere dage, da jeg var mindre end 5 min. transport fra rådhuset. Eneste kontakt blev telefonisk opkald, og ét skriftligt (totalt uforpligtigende) svar.

Historien gentager sig selv

Om det er offentligt tandlægetilskud eller, som nu, afgifter på øl og sofavand.
Når politikerne er presset på de økonomiske midler, strammes skruerne altid, f.eks. pris for at gå til tandlæge, eller prisen på øl og vand.
Resultater udebliver heller aldrig.
Når man hæver tilskud på f.eks. tandlæge, stiger antallet af folk, der regelmæssigt går til tandlæge, med øget sundhed til følge…og øgede udgifter for staten som følge. Det reagerer pressede regeringer på, og sænker tilskuddet – og så falder antallet af folk, der besøger tandlægen, underligt nok ?
Samme betragtning sker på afgiftsområdet omkring øl og sofavand.
Når afgifterne hæves, stiger grænsehandel, hvilket man reagerer på denne gang, og formodentligt sænker afgiften. Så stiger det direkte målbare brug, og politikerne vil efterfølgende konstatere at det rammer folkesundheden (samtidigt med at man står og mangler penge i statskassen), hvorfor man hæver afgiften, men det forudsigelige resultat.

Hvis jeg programmerede på den måde, ville jeg blive beskyldt for at have lavet en endeløs løkke, hvilket betragtes som en fejl. Hvis jeg blev ved med at lave samme fejl, kunne jeg ikke beholde jobbet…

DR1 – pigen, der ikke ville dø…

I går aftes (10 okt. 2012) sendte DR1 dokumentarprogrammet “Pigen, der ikke ville dø“, hvori historien om Carina, offer for et trafikuheld, og hendes situation belyses. Det største problem er at den behandlende overlæge, med sig selv, beslutter, at der ikke er mere at gøre for Carina, og derfor ensidigt fokuserer på at få familien til at acceptere organdonation. Overlægen (BD) tager samtalen med familien, hvori hun tilkendegiver at skader er så omfattende, at der ikke er noget at gøre. Hjernen er skadet i et sådan omfang at den vil dø, der er ingen muligheder for et miraket (direkte adspurgt), og selv om det umulige skulle ske, at hjernen overlever, ville konsekvensen være et livslangt behov for massiv støtte. Herefter sættes alle midler ind på at få det udfald, overlægen har besluttet sig for. Første step er at lukke for den ventil, der tilsikrer at trykket i hjernen ikke bliver for stort – resultatet udebliver helle ikke – det stiger, til det dobbelte, men … patienten bliver hængende. Så er næste step at lukke for respiratoren. (Udgangsresultatet på denne form for behandling er jo blot en form for selvopfyldende profeti). Efter et døgn beslutter Carina sig så (mod alle odds) for at vågne op igen, hvorefter behandlingen igen fokuseres på at få Carina videre i sin tilværelse (men med adskillige dyrebare dages forsinkelse p.g.a. manglende, eller direkte skadelig behandling).

OM overlægens beslutninger har fået konsekvenser for Carina er jo umuligt at få bevist. Det er et faktum at forhøjet tryk i hjernen, og manglende ilt-tilførsel, begge kan medføre hjerneskader. Omvendt er der jo ikke belæg for at påstå at Carina (og alle andre med hjerneskader) vil kunne komme 100 % tilbage til tilværelsen, som den var FØR deres uheld, hvis der var ubegrænsede midler til rådighed i forbindelse med genoptræningen. Naturligvis kan alle skader ikke behandles og repareres. Overlægens handlinger kan dog på ingen måde have hjulpet positivt til  i den sammenhæng.

Afslutningsvist viser det sig at der er problemer med Carina’s efterfølgende genoptræning, da hun bliver placeret i et miljø, som muligvis ikke er optimalt, med henblik på genoptræning. Uden at vide hvad dette konkret handler om, vil jeg alligevel føle mig fristet til at postulere at der formodentligt at kommet problemer ved overgang fra hospitalsbehandling (fase 2) til den kommunale genoptræning (fase 3), hvor Carina sikkert er tildelt det billigste tilbud, frem for det bedste (kan læse at forældrene var blevet anbefalet Vejlefjord, og tænker tilbage på vores situation, hvor samme problemstilling var gældende)

Jeg forstår simpelthen ikke at en læge, generelt selv, kan træffe den slags beslutninger. I min optik burde systemet være indrettet sådan, at beslutninger, med så vidtrækkende konsekvenser, burde skulle rafles af (en second opinion) med en læge, højere placeret/uddannet i organisationen, så det ikke blot er én enkelt person, der træffer beslutninger, for andre mennesker – specielt ikke, når de berørte ikke er i stand til at give eget besyv med.

Hjerneskade, og manglende eller mangelfuld genoptræning

I dagens medier kan man, igen, læse om kommunernes manglende tildeling af genoptræning i forbindelse med genoptræning af hjerneskadede.
Jeg har jo haft denne erfaring tæt inde på livet og kan kun understøtte disse påstande – kun hensyn til økonomi bliver taget med i betragtning i forbindelse med kommunernes afgørelse og tildeling af genoptræningsforløb..
Afslutningvis kommer en professor dr.jur. Kirsten Ketscher på banen, og forklarer at  man skal gå til det sociale ankenævn i regionen, hvis man nægtes den rigtige behandling. Her må jeg bare indskyde at det er lettere sagt end gjort, da behandlingstiden i omtalte nævn er for langsommelig i disse tilfælde, fordi det er af højeste vigtighed at komme så tidligt i gang med den såkaldte kognitive genoptræning, som overhovedet muligt. I vores tilfælde oplyste kommunen da også venligt om denne mulighed, og forklarede i samme omgang at behandlingstiden er ikke under 3 måneder, hvilket kan medføre uoprettelige skader hos den hjerneskadede.
Den rigtige behandling er også så flexibel og gummiagtig formuleret, da kommunerne i forbindelse med kommunalreformen i 2007 indgik en aftale med staten, en aftale som i høj grad bærer præg af at der ikke har været begreber som ret til en vis kvalitet af behandling, igen fordi økonomien har spillet en højere rolle, end det tilbud, kommunerne skal tilbyde. Vores advokat vurderede dengang at man ikke kunne vinde en sag over kommunen i disse situationer, ene og alene fordi borgerne ikke har rettigheder i forbindelse med kvalitet af genoptræningstilbuddet.
Vi blev anbefalet til et højt specialiseret kognitivt genoptræningsforløb, med stor fokus på det neuropsykologiske område – første udkast fra kommunen var en voksenskole. Hospitalerne må kun anbefale behandling, men ikke behandlingssted. Derfor er det umuligt at vinde en sag i ankenævnet over en kommune som tilbyder et genoptræningsforløb med f.eks. neuropsykologer tilknyttet, for det er ikke muligt at få en afklaring på hvornår der er nok ressourcer tilknyttet det pågældende behandlingstilbud, og man kan ikke vente på at se OM tilbuddet måske er rammende, for tiden er en meget vigtig faktor for at opnå det bedste resultat.
Det genoptræningstilbud vi benyttede, blev finansieret helt og aldeles uden kommunale midler, da kommunens tilbud ganske enkelt ikke var tilstrækkelige, ud fra de anbefalinger vi lå inde med, indhentet fra flere forskellige eksperter på området – alle dog tilsidesat fra den administrative kommunale person, der sidder og afgør disse sager, men som ikke har den nødvendige indsigt i behov og kvalitet i forbindelse med genoptræningstilbuddet.

Handicapkonventionen F32-debat i folketing 7 Juni 2012

7 Juni 2012 – Folketinget – F32 er under debat. Udviklingshæmmede, og adgang til sundhedssystemet er under debat. Et stort set enigt folketing, regering, som opposition, står og klapper hinanden på skuldrene !

Handicapkonventionen

Artikel 25
Sundhed
Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til at nyde den HØJEST opnåelige sundhedstilstand uden diskrimi­nation på grund af handicap. Deltagerstaterne skal træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap har adgang til sundhedsydelser, som tager hensyn til køn, herunder sundhedsrelateret rehabilitering.

Deltagerstaterne skal i særdeleshed:
a) give personer med handicap det SAMME udbud af sundhedsydelser og -ordninger af samme kvalitet og standard gratis eller til en overkommelig pris, som gives til andre, herunder inden for seksuel og forplantningsmæssig sundhed samt gene­relle folkesundhedstilbud.

Danmark har tiltrådt denne konvention. Artikel 25 og underpunkt a) er, efter MIN opfattelse, i DIREKTE stid med hinanden, og de faktiske realiteter.
FORDI…
HØJEST opnåelige sundhedstilstand og SAMME udbud af sundhedsydelser og -ordninger ganske enkelt ikke harmonerer med kommunernes forvaltning indenfor området – her er det UDELUKKENDE økonomi, der ligger til grundlag for afgørelser.
HØJEST opnåelige sundhedstilstand og billigst mulige løsning KAN ikke hænge sammen ! Kvalitet koster, så derfor er det skønlitterært verbalgylle og regulært at stikke borgerne i Danmark blår i øjnene ved at påstå at de får den HØJEST opnåelige sundhedstilstand – FOR DET ER EN LODRET FORKERT INFORMATION.

Danskerne har ikke RET til en vis standard af behandling, da reglerne på området er så flexible at selv de mest erfarne advokater må give fortabt, og erkende at man, som borger i Danmark, hvis man skal trække på det højt profilerede velfærdssystem f.eks. i forbindelse med rehabilitering, helt er overladt til en kommunes forvaltning og vurdering – som udmønter sig i afgørelser, helt uden afsæt i de lægefaglige vurderinger.