Arkiv for april 2011

Vestager om øget boligbeskatning

Det er egentligt underligt at høre Vestager argumentere for en øget boligbeskatning ved at nævne 4 grupper, der er lagt op til at rammes med de af regeringen foreslåede tiltag.
Hun siger at boligen skal beskattes yderligere fordi bl.a. børnefamilierne og SU-modtagere (hjemmeboende, dermed også børn) også rammes.
Politikere må godt nok hade børnefamilier, eller tiltænke dem uanede ressourcer – for mange børnefamilier bor jo også i egen bolig, d.v.s. de skal have endnu et gok med afgiftsagurken !
En bieffekt omhandlende at de jo uden tvivl vil ramme et ualmindeligt skrøbeligt boligmarked virker heller ikke afskrækkende på de radikale.

Skriv en kommentar

Reformpakken 2020

Så er regeringens udspil for Danmarks fremtid præsenteret.
Alt i alt en fornuftig omgang, pånær uddannelsesområdet.
Jeg synes at det er direkte modstridende at man (fornuftigt) opfordrer unge til at få deres uddannelse færdig, så hurtigt som muligt.
Hvis et fjumreår skal selvfinansieres er det også OK med mig.
Men at hjemmeboende skal have fjernet deres SU giver ingen mening, andet end kugler på bundlinien hos finansministeren.
Hvis man tager SU fra de hjemmeboende, skal de ud og hente penge på anden måde d.v.s. arbejde (mere, end de gør i forvejen). Problemet er bare at de jo så, af indlysende årsager, skal bruge ressourcer på andet end deres uddannelse, hvilket jo ikke tilskynder at blive hurtigere færdig med uddannelsen.
Fingrene væk fra SU’en, og hent dem ved at bekæmpe socialt bedrag !

Skriv en kommentar