Arkiv for december 2012

Danske Bank undskylder, og politikerne står i kø….

Lad det være sagt med det samme – jeg har ikke ondt af Danske bank, og har intet til overs for deres forsøg på at forbrødre sig med folkestemningen mod bankerne. Banker og forsikringsselskaber er nogle af de mest sultne og profitsøgende virksomheder i Danmark – overhovedet. De sætter deres forventninger til kommende års resultater, og aktionærernes udsigt til udbytte, alt for højt, og det forfærdelige af det er, at de har så mange småskruer at justere på i deres kamp for at nå disse mål, og ingen skrupler har med at bruge dem. At man, midt i den største finansielle krise længe set, fastholder – og realiserer, overskud i både 3-cifrede mill, ja sågar mia-klassen, uden hensyntagen til kundernes situation, viser bare hvad den almindelige dansker er oppe mod her.
Bankerne går i den grad foran, midt i at politikerne hyler op om at danskerne skal bruge flere penge, men hvor skal de komme fra, når virksomhederne ikke kan skabe overskud, og dermed ikke giver mulighed for de store løn-udsving. Dermed er lønmodtagernes økonomiske formåen altså ikke opadgående, samtidigt med at regeringen konstant videresender regninger i form af afgifter, gebyrer og direkte skatter. Herefter kommer det almindelige detail-led ind, som jo benytter enhver lejlighed til at skrue OP for priserne, men sjældent (og aldrig hurtigt) får snurret priserne den anden vej, selv om prisudviklingen egentligt burde udløse prisfald.
Sidst, men ikke mindst skal vi så høre på SF-klovnen finansordfører Jonas Dahl, som mener at bankerne har pligt til at hjælpe de bankkunder, der er kommet i klemme. Altså de kunder, som mod almindelig sund fornuft, sprang med i bankerne underlige cirkus. Men de HAR jo levet godt på de fordele man dengang opnåede med de tryllekunster, bankerne foreslog. I modsætning til almindeligt dødelige, som ikke turde udsætte sin privatøkonomi for spekulative tiltag, og derfor takkede nej, til bankerne dengang. OG takkede nej til de gevinsten, der dengang var at hente. Men nu skal påholdende og mere forsigtige borgere altså igen pisses op og ned af ryggen, fordi de ikke sprang med på lykkehjulet. Det samme var engang ved at ske med underlige realkredit-lån, som nogle var ved at brænde sig på, men som andre, mere forstandige, pænt holdt sig fra. Det samme, som iøvrigt gør sig gældende for de personer som, med livrem og seler, og følgende økonomernes anbefalinger, afholder sig fra F-realkredit cirkus, men holder sig i det fastforrentede sikre farvand, men jo også virkeligt betaler for dette. HVIS (når) rentemarkedet vender, vil det være svært accepterbart hvis politikerne så skal holde hånden under F-rytterne, igen på bekostning af folk med hang til det fastforrentede. Det er faktisk derfor de står der !

Skriv en kommentar