Arkiv for december 2010

Man skal passe på…

indholdet holder sig sobert her på siden – tænk hvis den blev til den klamme lumre klumme ?

Skriv en kommentar

SU, beskæringer for at flytte midler i uddannelsessystemet

Regeringen offentliggører i disse dage en række tanker og idéer m.h.p. forbedringer indenfor uddannelsessystemet.
Der skal ikke herske tvivl om at Danmark skal og bør satse hårdt og offensivt på netop uddannelses og know-how, for det er et af de steder vi har en chance i fremtiden.
Men midlerne til dette kan vi godt blive uenige om, for denne gang står den på nedskæringer for hjemmeboende studerende, hvor man vil fjerne det, man har valgt at kalde cafepenge.
Naturligvis er der et rigt system, der har mulighed for at støtte studerende i deres uddannelse.
Men hvis man mener at hjemmeboende blot i fremtiden skal hente denne ydelse for deres forældre, tager politikerne jo bare helt fejl. For naturligvis er der en overklasse, der familiemæssigt er så økonomisk velstillet, at forældrene blot overtager denne støtte, men en endnu større gruppe vil komme til at stå i den situation at de vil være nød til at gå tiggergang hos forældrene. Ungerne skal nok få tøj på kroppen, men det er nu engang ikke det eneste der er forbundet med at være ung. Det er også her man opbygger sit netværk, her man møder nye personer – såvel hjemme – og ude. Unge har behov for biografture, ja – gå på cafe, købe ting (nødvendige som unødvendige – praktisk som decideret spild), de ikke skal tigge og be’ om hjemme, kort sagt – være selvbestemmende over deres gøren og laden i samfundet. Det kan store dele af familierne ikke økonomisk holde for, hvorfor de unge derfor vil være nød til selv at tjene penge – mange har i forvejen job ved siden af uddannelsen, og behovet for disse indtjeninger vil jo blot øges, i takt med beskæringer af SU’en. Der er nu engang kun 24 timer i døgnet, så den tid de fremover yderligere skal bruge på deres fritidsjob, går jo uværgeligt ud over den tid de bruger på deres studier.
Med andre ord vil dette tiltag medføre dårligere uddannelse af vores unge – et skridt i den absolut forkerte retning – det er forhåbentligt evner, der skal give de bedste uddannelser – ikke økonomisk bagland.
Det eneste der opnås i denne sammenhæng vil være yderligere spekulation i af få nedsat sig som værende udeboende. Der er i forvejen flere penge i at være udeboende, og hvis denne forskel øges (hvilket man jo må sige den bliver, hvis ydelsen til den hjemmeboende fjernes), vil kreativiteten gøre tilsvarende.

Skriv en kommentar

Wikileaks – være sit ansvar bevidst

Wikileaks – da konceptet så dagen lys tiltalte idéen også min hjerne.

Men udviklingen hos Wikileaks har fået mig til at revurdere mit synspunkt.
I mine øjne har tjenesten skiftet ham, og er gået over i en regulær tabloid-udgave.
I princippet har jeg ikke problemer med en vagthund, som kan bide fra sig, og som holder øje med magthaverne.
Men man skal være sit ansvar bevidst. Selv Ekstrabladet foretager en eller anden form for vurdering af deres artikler, en vurdering, som jeg mener Wikileaks ikke foretager sig mere.
Det virker som om ting skal offentliggøres – ikke fordi det nødvendigvis har almén interesse, men primært fordi man kan. Jeg tror ikke der findes ret mange personer, som har svært ved at forstå at alle informationer ikke nødvendigvis skal komme til alles viden. Sådan fungerer rigtigt mange ting i hverdagen også !

Man behøver ikke fejlfortolke begrebet ytringsfrihed med en misforstået fortolkning, kaldet ytringspligt.

En rigtig god sammenligning: På godt og ondt er nettet lidt som det vilde vesten med sider som Wikileaks som en slags cowboys, der er gode til at indfange løbsk kvæg, men til fare for sig selv og andre, når de drikker sig fulde og vakler omkring med et skarpladt våben.

Skriv en kommentar