Archive for category VelfærdsDanmark

Skatteudspil, og den evindelige ‘de rige får igen mest’

10 personer går hver dag ud på restaurant og spiser middag sammen.
Den fælles regning på restauranten ender hver dag på 1.000 kroner, og de ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skatter her i landet.
De første fire – de fattigste – skal derfor ikke betale noget. Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af dem, skal betale 590 kroner.
Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de deler regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem rabat: “Eftersom I er så gode kunder, giver jeg jer 200 kroner i rabat på jeres middage” siger han. En middag for ti personer koster derefter 800 kroner.
Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal stadig ikke betale.
Men hvad med de seks andre – dem som betaler – hvad skal de gøre? Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? Og nu skal man holde ørene stive: De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33 kroner. Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og sjette person have penge for at spise.
Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver person regning omtrent jævnt, og han sætter sig til at regne på, hvad hver person skal betale.
Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner, den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de 590. Ergo får alle seks personer en lavere pris end tidligere, og de fire første kan fortsat spise gratis.
Men så er det, at én i selskabet begynder at sammenligne, hvad de hver især har sparet, da de står uden for restauranten og snakker. “Jeg fik kun 10 kroner af de 200 kroner”, begynder den sjette person og peger på den tiende. “Men du tjente 70″. “Præcis”, siger den femte person. “Jeg sparede også bare en 10´er. Det er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!”. “Det er sandt”, råber den syvende person. “Hvorfor skal han have 70 kroner, når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!”. “Hør et øjeblik”, forsøger de fire første. “Vi fik jo overhovedet ingenting. Det her system udnytter de fattige”.
De ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.
Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende. Da regningen kommer, opdager de noget.
Der mangler 520 kroner…

Skriv en kommentar

Skruen uden ende – skatten !

Så må vi til den igen – SF vil øge skatten, for at finansiere velfærdssystemet – midlertidigt.
Politisk midlertidige løsninger har det bare sådan med at bliver så permanente.
Hvordan et af verdens højest beskattede folkefærd (måske verdens højest beskattede folkefærd) overhovedet kan blive foreslået endnu flere skatter, er mig uforståeligt. Hver gang man »gi’r lidt ekstra« til den fælles kasse, kommer vi nu engang tættere på en beskatning på 100 %.
Nej SF – vi betaler i forvejen meget skat, netop for at holde velfærdsskuden flydende – indse nu at det er tid til at gennemgå velfærdssystemet, med henblik på at få afdækket HVAD der fremadrettet skal være i vores højtprofilerede velfældssystem, og hvad der må ud ! Vi skal have taget dette opgør, for alt for mange områder er dækket af velfærdsgøgeungen, og politikernes manglende mod til at luge ud blandt disse, gør at alle områder undermineres og ender op med løsninger, der er uværdige for modtagerne af disse.

Jakob Ellemann-Jensen: I SF er det vigtigt at give skolebørn morgenmad, i Venstre er det vigtigt at forældrene sørger for at give børnene morgenmad.

Jeg får udslet af at høre en politiker stille sig op og sige: “Jeg er sikker på at danskerne gerne vil betale en flad 50’er mere om måneden, for at….”

Read my lips: No more taxes !

Skriv en kommentar

Hvordan varetages borgernes interesse under Ziminos administration

I forbindelse med den ulykke vores familie blev udsat for i 2010, og den efterfølgende kamp for at få vores søn genoptrænet, vil jeg lige her, op til kommunalvalget, komme med lidt erfaringer/erindringer fra vores kamp med Tårnby kommune, som jo viste sig at være en af de største modstandere, i forbindelse med den meget lange kamp for at få den fornødne genoptræning. 6 punkter står mejslet i min hukommelse, og dem MÅ jeg simpelthen dele med jer. ALLE kan få brug for den genoptræning vi stod og manglede (f.eks. i forbindelse med blodprop, hjerneblødning eller trafikuheld), men ikke kunne få bevilget af Tårnby kommune.

1. CSV/Frankrigsgade (Center for Specialundervisning for Voksne) blev på første møde tilbudt som behandling fra Tårnby kommunes side..
Behovet (dokumenteret) var intensivt kognitivt genoptræningsforløb, primært styret af Neuropsykolog – Center for Hjerneskade blev anbefalet.
Iøvrigt indledte repræsentant for Tårnby kommune mødet med: “Som udgangspunkt er jeg sendt afsted med et nej”, hvilket dog må stryges af referat, for at Tårnby kommune kunne godkende referatet. På mødet udtales også:  “Tårnby kommune har fravalgt CFH af økonomiske årsager”.

teammøde hvidovre

2. ”Kommunikationscentret har modtaget en henvendelse fra Sebastian **********. For at kunne behandle henvendelsen har vi brug for yderligere oplysninger. Sebastian *********** har derfor givet samtykke til, at Kommunikationscentret indhenter disse hos jer.”

Ballerup
Vi har aldrig rettet henvendelse til Kommunikationscentret om dette, tværtimod afviste vi, fra første færd, dette tilbud fra Tårnby kommune, og der er aldrig givet samtykke. Faktuelt falsum. Denne skrivelse er udarbejdet fra Kommunikationscenteret og er stilet direkte til Hvidovre Hospital, der tager kontakt til os, da de ikke kan få denne anmodning til at stemme overens med vores tilkendegivelser til hospitalet.
Kommunikationscentret er personalemæssigt bemandet med 1-2 personer, til hele lokationen. Sebastian fik en fast-tilknyttet neuropsykolog tilknyttet på Center for Hjerneskade. Herudover var der jo de ressourcer til rådighed, der til enhver tid måtte være brug for på Center for Hjerneskade.
Kommunen blæste dog på vores indevendinger mod dette sted, og forsatte deres foretagende.
Jeg skal ikke nedgøre det arbejde Kommunikationscentret udfører, eller angribe deres faglige kompetencer. I vores situation stod vi blot med behov for behandling indenfor en given tidsramme, et såkaldt ‘vindue‘, hvor man kan bearbejde/genskabe de skader, der er opstået i forbindelse med ulykken. Kommunikationscentret ville aldrig kunne løfte denne opgave indenfor denne tidsgrænse, og den knappe tid umuliggjorde at vi overhovedet forsøgte dette, for vi havde et klart mål, og havde ikke tid til ‘haglgeværsmetoder’.

3. Citat fra Tårnby kommunes egen interne lægekonsulent (overlæge på området fra Hvidovre hospital):
Tårnbys interne lægevurdering
“Konklusionen må således være at der foreligger en moderat påvirket kognitiv funktion. Det foreslås at man følger den anbefaling der er i den neuropsykologiske undersøgelse fra Center for Hjerneskade, nemlig at pågældende tilbydes den professionelle genoptræning der skal til for at han kan vende tilbage til sin uddannelse.

På spørgsmål stillet af sagsbehandler kan svares at det må konkluderes at pågældende forsat har begrænsninger i arbejdsevnen som følge af trafikuheldet, behandlingstilbuddet indtil videre har været optimalt, og hvorvidt der er permanente begrænsninger i arbejdsevnen er det for tidligt at udtale sig om. Prognosen er imidlertid formentlig relativ god, og det kan gentages at det foreslås at man følger anbefalingerne i udtalelsen fra Center for Hjerneskade nemlig at støtte pågældende til revalidering til et forløb der.”

I Tårnby kommunes øjne står der (hvilket der refereres i det afslag der gives på Center for Hjerneskade):

Tårnbys fortolkning af intern lægeerklæring
“Det konkluderes, at der foreligger en moderat påvirket kognitiv funktion. Behandlingstilbuddet indtil videre har været optimalt, og hvorvidt der er permanente begrænsninger i arbejdsevnen er det for tidligt at udtale sig om. Prognosen er imidlertid god.”
Tårnby måde at citere på
Dette er i Tårnby kommunes øjne samme tekst, med samme indhold. Her citeres ordret fra begge skrivelser.
Jeg synes specielt at en sætning “Prognosen er imidlertid formentlig relativ god”, laves om til “Prognosen er imidlertid god” er en omformulering, lavet direkte med henblik på at regulært lave om i det reelle indhold.

4. “Formålet med behandlingen skal være at pågældende skal kunne genoptage sin uddannelse da der fra farens side ikke er et ønske om at pågældende skal arbejde som ufaglært”

Far ønsker ikke ufaglært søn
Citat fra Tårnby kommunes interne akter.
Generelt burde det vel altid være formålet, at få vedkommende tilbage i så stærk en udgave, så vedkommende er i stand til at varetage sig selv, frem for et livslangt forløb på kommunal genoptræning (især når der er tale om meget unge mennesker, med hele livet foran sig). Tænk at mine udtalelser på den måde, skal føres til protokols ?

5. “Nu har du siddet overfor Sebastian i en lille time – vurderer du at han er klar til at genoptage sin uddannelse ?” forespurgte jeg
“Nej, men det er heller ikke min opgave !” var sagbehandlerens svar.
Fra vores møde med Tårnby kommune i forbindelse med anmodning om revalideringsforløb på Center for Hjerneskade. Det var iøvrigt på dette møde, at jeg blev klar over eksistensen af det interne lægedokument, for det var ellers ikke meningen at jeg skulle have det i hænderne.

6. Fra telefonsamtale med Zimino:
Din egen interne lægekonsulent har anbefalet forløb på Center for hjerneskade – hvordan kan du forsvare et afslag ?”.
Svar:  ”Han er jo også læge – de vil jo behandle alting”.
Må erkende, at jeg var ved at tabe telefonen, over svar af denne kaliber, men man skal være klar til lidt af hvert, når man slås mod kommunen.

Tårnby kommunes udgifter i forbindelse med Sebastians genoptræning på det kognitive område (fase 3) beløb sig samlet til ét stort rundt nul !
Alle udgifter i denne henseende er afholdt med ikke-kommunale midler
Borgmester er gentagne gange forgæves forsøgt at få i tale, i form af personlig samtale – øverste folkevalgte repræsentant, som borgernes garant for at der administreres og forvaltes i henhold til de ønskede retningslinier.
Sekretær Anne Dam, headhuntet til denne forpost for borgmesteren, modnet i pladsanvisningen – øretævernes holdeplads, agerer værn og sikkerhed for borgmesteren, så han ikke generes af borgere. Det lykkedes aldrig at få et personligt møde i stand, trods gentagne forsøg – anmeldte- som uanmeldte, med mulighed for at vende tilbage over flere dage, da jeg var mindre end 5 min. transport fra rådhuset. Eneste kontakt blev telefonisk opkald, og ét skriftligt (totalt uforpligtigende) svar.

1 kommentar

Velfærdsgøgeungen – igen-igen

Så må vi til den igen !
Den konkrete sag handler om noget så sofistikeret som forsyningssikkerheds-afgift – på brænde.
I bund og grund handler det om at vores højt profilerede velfærdssystem, og politikernes erklærede mål om ikke at gøre det dyrere at være dansker, ganske enkelt ikke hænger sammen – punktum !
Man forsøger fra regeringen(/Christiansborg)’s side, at signalere, at skatterne holdes i ro.
Samtidigt leder man med lys og lygte efter områder, hvor man kan kræve endnu flere midler fra borgernes lommer – ud fra devicen: Mange bække små !

Hvad der ville være mere reelt ville være at tage diskussionen: Hvad vil vi med vores velfærdssystem, og hvad er tiden ligesom løbet fra ?
Det er utopi at snakke om at lægge flere midler i borgernes lommer, og samtidigt ikke turde melde klar ud, hvad vi ikke længere kan håndtere – gratis, eller tilskudsberettiget. Uden flere midler i borgernes lommer, får man ikke borgerne til at bruge mere. Hvis, stort set, hvert eneste tiltag fra Christiansborg koster den almindelige dansker, bredt eller isoleret set, signalerer man altså ikke at der er fred og ro i den enkeltes økonomi, og man ved hvad fremtiden bringer.

Der er bred politisk enighed om at danskerne skal holde igen med lønkrav, da øget lønpres presser det private arbejdsmarked negativt, i form af øget inflation, og ved at stille danske produkter i markant dårligere lys, da andre lande til enhver tid kan dykke enhver dansk pris, alene pga lønniveauet. Samtidigt vil politikerne have os til at sætte det private forbrug op. Men politikerne bliver samtidigt ved med at kræve mere og mere af danskerne, ikke så meget rent skattemæssigt, hvor de passer meget på, for det kan jo aflæses direkte – i valgsituationer, hvor man så skal stå til ansvar overfor vælgerne, men i lige så høj grad afgiftsmæssigt, hvor man stort set konstant er på udkik efter nye former for indtægter.

Buttom line: Hvis man ikke vil beskære velfærdssystemet, skal man lade være med at tilkendegive at man vil lempe skatte/afgiftsskruen på danskerne, for det hænger ganske enkelt ikke sammen ! Blot at holde nuværende velfærdsniveau i alle henseender vil øge udgiftsniveau, og det dermed nødvendige skattegrundlag

Skriv en kommentar

Historien gentager sig selv

Om det er offentligt tandlægetilskud eller, som nu, afgifter på øl og sofavand.
Når politikerne er presset på de økonomiske midler, strammes skruerne altid, f.eks. pris for at gå til tandlæge, eller prisen på øl og vand.
Resultater udebliver heller aldrig.
Når man hæver tilskud på f.eks. tandlæge, stiger antallet af folk, der regelmæssigt går til tandlæge, med øget sundhed til følge…og øgede udgifter for staten som følge. Det reagerer pressede regeringer på, og sænker tilskuddet – og så falder antallet af folk, der besøger tandlægen, underligt nok ?
Samme betragtning sker på afgiftsområdet omkring øl og sofavand.
Når afgifterne hæves, stiger grænsehandel, hvilket man reagerer på denne gang, og formodentligt sænker afgiften. Så stiger det direkte målbare brug, og politikerne vil efterfølgende konstatere at det rammer folkesundheden (samtidigt med at man står og mangler penge i statskassen), hvorfor man hæver afgiften, men det forudsigelige resultat.

Hvis jeg programmerede på den måde, ville jeg blive beskyldt for at have lavet en endeløs løkke, hvilket betragtes som en fejl. Hvis jeg blev ved med at lave samme fejl, kunne jeg ikke beholde jobbet…

Skriv en kommentar

Hjerneskade, og manglende eller mangelfuld genoptræning

I dagens medier kan man, igen, læse om kommunernes manglende tildeling af genoptræning i forbindelse med genoptræning af hjerneskadede.
Jeg har jo haft denne erfaring tæt inde på livet og kan kun understøtte disse påstande – kun hensyn til økonomi bliver taget med i betragtning i forbindelse med kommunernes afgørelse og tildeling af genoptræningsforløb..
Afslutningvis kommer en professor dr.jur. Kirsten Ketscher på banen, og forklarer at  man skal gå til det sociale ankenævn i regionen, hvis man nægtes den rigtige behandling. Her må jeg bare indskyde at det er lettere sagt end gjort, da behandlingstiden i omtalte nævn er for langsommelig i disse tilfælde, fordi det er af højeste vigtighed at komme så tidligt i gang med den såkaldte kognitive genoptræning, som overhovedet muligt. I vores tilfælde oplyste kommunen da også venligt om denne mulighed, og forklarede i samme omgang at behandlingstiden er ikke under 3 måneder, hvilket kan medføre uoprettelige skader hos den hjerneskadede.
Den rigtige behandling er også flexibel og gummiagtig formuleret, da kommunerne i forbindelse med kommunalreformen i 2007 indgik en aftale med staten, en aftale som i høj grad bærer præg af at der ikke har været begreber som ret til en vis kvalitet af behandling, igen fordi økonomien har spillet en højere rolle, end det tilbud, kommunerne skal tilbyde. Vores advokat vurderede dengang at man ikke kunne vinde en sag over kommunen i disse situationer, ene og alene fordi borgerne ikke har rettigheder i forbindelse med kvalitet af genoptræningstilbuddet.
Vi blev anbefalet til et højt specialiseret kognitivt genoptræningsforløb, med stor fokus på det neuropsykologiske område – første udkast fra kommunen var en voksenskole. Hospitalerne må kun anbefale behandling, men ikke behandlingssted. Derfor er det umuligt at vinde en sag i ankenævnet over en kommune som tilbyder et genoptræningsforløb med f.eks. neuropsykologer tilknyttet, for det er ikke muligt at få en afklaring på hvornår der er nok ressourcer tilknyttet det pågældende behandlingstilbud, og man kan ikke vente på at se OM tilbuddet måske er rammende, for tiden er en meget vigtig faktor for at opnå det bedste resultat.
Det genoptræningstilbud vi benyttede, blev finansieret helt og aldeles uden kommunale midler, da kommunens tilbud ganske enkelt ikke var tilstrækkelige, ud fra de anbefalinger vi lå inde med, indhentet fra flere forskellige eksperter på området – alle dog tilsidesat fra den administrative kommunale person, der sidder og afgør disse sager, men som ikke har den nødvendige indsigt i behov og kvalitet i forbindelse med genoptræningstilbuddet.

Skriv en kommentar

Handicapkonventionen F32-debat i folketing 7 Juni 2012

7 Juni 2012 – Folketinget – F32 er under debat. Udviklingshæmmede, og adgang til sundhedssystemet er under debat. Et stort set enigt folketing, regering, som opposition, står og klapper hinanden på skuldrene !

Handicapkonventionen

Artikel 25
Sundhed
Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til at nyde den HØJEST opnåelige sundhedstilstand uden diskrimi­nation på grund af handicap. Deltagerstaterne skal træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap har adgang til sundhedsydelser, som tager hensyn til køn, herunder sundhedsrelateret rehabilitering.

Deltagerstaterne skal i særdeleshed:
a) give personer med handicap det SAMME udbud af sundhedsydelser og -ordninger af samme kvalitet og standard gratis eller til en overkommelig pris, som gives til andre, herunder inden for seksuel og forplantningsmæssig sundhed samt gene­relle folkesundhedstilbud.

Danmark har tiltrådt denne konvention. Artikel 25 og underpunkt a) er, efter MIN opfattelse, i DIREKTE stid med hinanden, og de faktiske realiteter.
FORDI…
HØJEST opnåelige sundhedstilstand og SAMME udbud af sundhedsydelser og -ordninger ganske enkelt ikke harmonerer med kommunernes forvaltning indenfor området – her er det UDELUKKENDE økonomi, der ligger til grundlag for afgørelser.
HØJEST opnåelige sundhedstilstand og billigst mulige løsning KAN ikke hænge sammen ! Kvalitet koster, så derfor er det skønlitterært verbalgylle og regulært at stikke borgerne i Danmark blår i øjnene ved at påstå at de får den HØJEST opnåelige sundhedstilstand – FOR DET ER EN LODRET FORKERT INFORMATION.

Danskerne har ikke RET til en vis standard af behandling, da reglerne på området er så flexible at selv de mest erfarne advokater må give fortabt, og erkende at man, som borger i Danmark, hvis man skal trække på det højt profilerede velfærdssystem f.eks. i forbindelse med rehabilitering, helt er overladt til en kommunes forvaltning og vurdering – som udmønter sig i afgørelser, helt uden afsæt i de lægefaglige vurderinger.

Skriv en kommentar

Velfærdsstaten er i fare

I Dagens medier refereres til en historie i Jyllandsposten ‘Velfærdsstaten er i fare‘, hvori formanden for KL, Jan Trøjborg, slår på tromme for at kommunerne ikke kan klare byrderne ved at holde vores velfærdsstat i luften, og derfor foreslår en række beskæringer i systemet.
Kunne ikke være mere enig, for vi har ganske enkelt ikke råd til at holde et system i luften, båret af skattekroner, hvor så mange mennesker føler at de har ret til en del af kagen.
Mange af punkter kan jeg sagtens se fornuften i, dog er jeg hamrende uenig i SU-lån frem for SU-støtte til kandidat-uddannelsen. Alle er stort set enige i at høj uddannelse i Danmark er eneste vej for vores land. Samtidigt kommer der vedvarende historier op og advarer vores unge mod at gældsætte sig i et sådant omfang, at de er mærket af dette lang tid efter deres uddannelse. Hvis vi vil have at vores unge uddanner sig, i egne OG samfundets interesse, er det da et helt modstridende signal at sende, når man vil tage deres eneste støtteordning fra dem. Dette tiltag vil jo få nogle til at droppe den sidste del at uddannelsen, alene fordi den økonomisk ikke kan hænge sammen for dem, men vil også tvinge de tilbageværende til indtægter, som de jo kun kan hente ved fritidsarbejde, ved siden (og på bekostning) af deres uddannelse.
Nej nej, lad os hjælpe de unge igennem uddannelsessystemet – de skal nok betale dette tilbage i form at skattekroner senere, og jo bedre uddannet de bliver, jo højere indtægter, og dermed højere skatteindbetaling, vil de bidrage med – til vores velfærdssystem, som vi jo bør værne om – i et niveau Danmark kan betale. I dag render vi rundt i en vildfarelse om at systemet er der, når/hvis vi får brug for det, men bliver så skuffede, når vi står med håret i postkassen, og skuffede illusioner, når vi må konstatere at systemet rent faktisk ikke fungerer, som vi regnede med.

P.S. Hvis du har lidt ekstratid burde du gennemlæse kommentarerne til artikel i JP, dét er nu underholdende læsning med indlæg som højesteløn, nulstilling af alle offentlige lønninger fra 2013 og 2 år frem (det skriver han altså), ryddet ud i Kristiansborg “familieforetagenet” (!) og flytning af skat fra arbejde til hus

Skriv en kommentar

Hurtigere gennem uddannelsessystemet.

Jeg får ikke noget ekstra ud af det. Jeg får ikke titel eller ekstra SU for at gøre mig hurtigere færdig på min uddannelse“, udtaler en klovn på landsdækkende TV.

Jeg er ikke tilhænger af at presse studier hurtigere igennem, men at høre denne studerende forvente mere i SU, for at gøre sig hurtigere færdig, gør mig lidt trist. Naturligvis er det uddannelsen, der kommer i første række, og de studerende skal ikke hurtigere igennem på bekostning af kvaliteten af uddannelsen. Men…..

Hvorfor er en hurtigere uddannelse, og dermed hurtigere adgang til arbejdsmarkedet ikke gulerod nok ? Hvorfor skal han have mere i statsstøtte (skattefinansieret) ? Han får i forvejen en uddannelse og SU til at hjælpe sig igennem uddannelsen….og så vil han have mere ?

Trist holdning. Hvad med en smule ydmyghed overfor de muligheder, han får at dette land ? Hvis en uddannelse kan gøres hurtigere færdig – hvorfor er det så ikke i den studerendes egen interesse at blive færdig, så hurtigt som muligt ? Uddannelsen er den studerendes primære arbejde, og det er vel såvel samfundets som den studerendes interesse at Danskerne uddannes så godt og højt som muligt, men vel også, i et eller andet omfang, også at denne uddannelse sker i en fornuftig hastighed – uden at gå på kompromis med kvaliteten ?

Skriv en kommentar

Rygere, nu også jagt på rygepauser

Nu kan man læse at en ny undersøgelse viser, at et flertal mener at rygere selv skal betale rygepauser.

Tåbelig undersøgelse – at lade en minoritet undersøge vil jo noget nær altid ende med dette udfald, for det er jo omkostningsløst for dem, der bliver spurgt – de har jo nærmest haft en anledning til at vise, hvor frelste de er.

Sidst men ikke mindst må det jo også betyde at samme folk mener at toiletbesøg (stort, som lille) også skal trækkes fra i arbejdstiden, og kollegasnak samt privattelefonering, naturligvis

, ,

Skriv en kommentar