Hvordan varetages borgernes interesse under Ziminos administration

I forbindelse med den ulykke vores familie blev udsat for i 2010, og den efterfølgende kamp for at få vores søn genoptrænet, vil jeg lige her, op til kommunalvalget, komme med lidt erfaringer/erindringer fra vores kamp med Tårnby kommune, som jo viste sig at være en af de største modstandere, i forbindelse med den meget lange kamp for at få den fornødne genoptræning. 6 punkter står mejslet i min hukommelse, og dem MÅ jeg simpelthen dele med jer. ALLE kan få brug for den genoptræning vi stod og manglede (f.eks. i forbindelse med blodprop, hjerneblødning eller trafikuheld), men ikke kunne få bevilget af Tårnby kommune.

1. CSV/Frankrigsgade (Center for Specialundervisning for Voksne) blev på første møde tilbudt som behandling fra Tårnby kommunes side..
Behovet (dokumenteret) var intensivt kognitivt genoptræningsforløb, primært styret af Neuropsykolog – Center for Hjerneskade blev anbefalet.
Iøvrigt indledte repræsentant for Tårnby kommune mødet med: “Som udgangspunkt er jeg sendt afsted med et nej”, hvilket dog må stryges af referat, for at Tårnby kommune kunne godkende referatet. På mødet udtales også:  “Tårnby kommune har fravalgt CFH af økonomiske årsager”.

2. ”Kommunikationscentret har modtaget en henvendelse fra Sebastian **********. For at kunne behandle henvendelsen har vi brug for yderligere oplysninger. Sebastian *********** har derfor givet samtykke til, at Kommunikationscentret indhenter disse hos jer.”

Vi har aldrig rettet henvendelse til Kommunikationscentret om dette, tværtimod afviste vi, fra første færd, dette tilbud fra Tårnby kommune, og der er aldrig givet samtykke. Faktuelt falsum. Denne skrivelse er udarbejdet fra Kommunikationscenteret og er stilet direkte til Hvidovre Hospital, der tager kontakt til os, da de ikke kan få denne anmodning til at stemme overens med vores tilkendegivelser til hospitalet.
Kommunikationscentret er personalemæssigt bemandet med 1-2 personer, til hele lokationen. Sebastian fik en fast-tilknyttet neuropsykolog tilknyttet på Center for Hjerneskade. Herudover var der jo de ressourcer til rådighed, der til enhver tid måtte være brug for på Center for Hjerneskade.
Kommunen blæste dog på vores indevendinger mod dette sted, og forsatte deres foretagende.
Jeg skal ikke nedgøre det arbejde Kommunikationscentret udfører, eller angribe deres faglige kompetencer. I vores situation stod vi blot med behov for behandling indenfor en given tidsramme, et såkaldt ‘vindue‘, hvor man kan bearbejde/genskabe de skader, der er opstået i forbindelse med ulykken. Kommunikationscentret ville aldrig kunne løfte denne opgave indenfor denne tidsgrænse, og den knappe tid umuliggjorde at vi overhovedet forsøgte dette, for vi havde et klart mål, og havde ikke tid til ‘haglgeværsmetoder’.

3. Citat fra Tårnby kommunes egen interne lægekonsulent (overlæge på området fra Hvidovre hospital):

“Konklusionen må således være at der foreligger en moderat påvirket kognitiv funktion. Det foreslås at man følger den anbefaling der er i den neuropsykologiske undersøgelse fra Center for Hjerneskade, nemlig at pågældende tilbydes den professionelle genoptræning der skal til for at han kan vende tilbage til sin uddannelse.

På spørgsmål stillet af sagsbehandler kan svares at det må konkluderes at pågældende forsat har begrænsninger i arbejdsevnen som følge af trafikuheldet, behandlingstilbuddet indtil videre har været optimalt, og hvorvidt der er permanente begrænsninger i arbejdsevnen er det for tidligt at udtale sig om. Prognosen er imidlertid formentlig relativ god, og det kan gentages at det foreslås at man følger anbefalingerne i udtalelsen fra Center for Hjerneskade nemlig at støtte pågældende til revalidering til et forløb der.”

I Tårnby kommunes øjne står der (hvilket der refereres i det afslag der gives på Center for Hjerneskade):

“Det konkluderes, at der foreligger en moderat påvirket kognitiv funktion. Behandlingstilbuddet indtil videre har været optimalt, og hvorvidt der er permanente begrænsninger i arbejdsevnen er det for tidligt at udtale sig om. Prognosen er imidlertid god.”

Dette er i Tårnby kommunes øjne samme tekst, med samme indhold. Her citeres ordret fra begge skrivelser.
Jeg synes specielt at en sætning “Prognosen er imidlertid formentlig relativ god”, laves om til “Prognosen er imidlertid god” er en omformulering, lavet direkte med henblik på at regulært lave om i det reelle indhold.

4. “Formålet med behandlingen skal være at pågældende skal kunne genoptage sin uddannelse da der fra farens side ikke er et ønske om at pågældende skal arbejde som ufaglært”

Citat fra Tårnby kommunes interne akter.
Generelt burde det vel altid være formålet, at få vedkommende tilbage i så stærk en udgave, så vedkommende er i stand til at varetage sig selv, frem for et livslangt forløb på kommunal genoptræning (især når der er tale om meget unge mennesker, med hele livet foran sig). Tænk at mine udtalelser på den måde, skal føres til protokols ?

5. “Nu har du siddet overfor Sebastian i en lille time – vurderer du at han er klar til at genoptage sin uddannelse ?” forespurgte jeg
“Nej, men det er heller ikke min opgave !” var sagbehandlerens svar.
Fra vores møde med Tårnby kommune i forbindelse med anmodning om revalideringsforløb på Center for Hjerneskade. Det var iøvrigt på dette møde, at jeg blev klar over eksistensen af det interne lægedokument, for det var ellers ikke meningen at jeg skulle have det i hænderne.

6. Fra telefonsamtale med Zimino:
”Din egen interne lægekonsulent har anbefalet forløb på Center for hjerneskade – hvordan kan du forsvare et afslag ?”.
Svar:  ”Han er jo også læge – de vil jo behandle alting”.
Må erkende, at jeg var ved at tabe telefonen, over svar af denne kaliber, men man skal være klar til lidt af hvert, når man slås mod kommunen.

Tårnby kommunes udgifter i forbindelse med Sebastians genoptræning på det kognitive område (fase 3) beløb sig samlet til ét stort rundt nul !
Alle udgifter i denne henseende er afholdt med ikke-kommunale midler
Borgmester er gentagne gange forgæves forsøgt at få i tale, i form af personlig samtale – øverste folkevalgte repræsentant, som borgernes garant for at der administreres og forvaltes i henhold til de ønskede retningslinier.
Sekretær Anne Dam, headhuntet til denne forpost for borgmesteren, modnet i pladsanvisningen – øretævernes holdeplads, agerer værn og sikkerhed for borgmesteren, så han ikke generes af borgere. Det lykkedes aldrig at få et personligt møde i stand, trods gentagne forsøg – anmeldte- som uanmeldte, med mulighed for at vende tilbage over flere dage, da jeg var mindre end 5 min. transport fra rådhuset. Eneste kontakt blev telefonisk opkald, og ét skriftligt (totalt uforpligtigende) svar.

Det anonyme brev til Skattesagskommissionen

Vestre Landsret,
Att.: Skattesagskommissionen,
Gråbrødre Kirkestræde,
8800 Viborg.

Jylland, den 17. september 2013.

Vedr. afhøringerne i skattesagskommissionen.

Hermed skal jeg tillade mig at rette henvendelse til Skattesagskommissionen med en viden som jeg indtil nu har holdt for mig selv, men sådan som afhøringerne har formet sig, kan jeg ikke længere holde min viden for mig selv.

Jeg er ansat sekretær på det man vel kalder et stort advokatkontor i provinsen. Jeg deler kontor med en anden sekretær som er sekretær for en af indehaverne i advokatfirmaet.

På et tidspunkt får min sekretærkollega af sin chef en noget mærkelig opgave. Hun får udleveret en bærbar pc som hun skal bruge til en speciel opgave, og hun får til opgave at oprette en ny e-mail adresse. Jeg får ikke på det tidspunkt noget at vide om hvilken opgave der er tale om, og det hele foregår med et hidtil uhørt hemmelighedskræmmeri.

På et tidspunkt får jeg dog at vide af min sekretærkollega, at det er noget der skal bruges i en valgkamp.

Min sekretærkollega arbejder ofte på opgaver, og hun modtager en del notater fra sin chef.

​På et tidspunkt blev min nysgerrighed så stor, at jeg i en pause, og hvor jeg var alene på kontoret, startede den pågældende computer op, og så hvad der var på computeren af dokumenter.

Der var ved at blive udarbejdet et notat, og der var en hel række e-mails til den nye e-mail adresse.

På det tidspunkt havde jeg fået min nysgerrighed stillet, og jeg tænkte ikke videre over hvad det drejede sig om.

Men på det tidspunkt sagen om Skattesagen begyndte at rulle i pressen, blev min nysgerrighed tirret, og jeg bestemte mig for, mens jeg en dag var alene på kontoret, at tage en kopi af alt hvad der var på computeren. Alle filerne har jeg gemt på et usb-hukommelsesstick.

Efter at have haft lejlighed til at læse alt det der var på hukommelsessticket fik jeg en fornemmelse af, at her var der noget der var helt galt. Men jeg turde ikke dele min viden med nogen, idet jeg selvfølgelig var bange for at blive fyret, hvis nogen fik viden om hvad jeg havde gjort og at jeg brød min tavshedspligt.

Efter nogen tid henvendte jeg til en jurist i min faglige organisation og fortalte ham om hvad der var passeret. Han var mildest talt chokeret, og opfordrede mig til at få offentliggjort min viden på en eller anden måde. Men jeg afslog hans forslag, idet jeg er glad for mit job, og selvfølgelig ved, at jeg ikke vil få ansættelse i advokatbranchen efterfølgende, hvis jeg bliver fyret som følge af at jeg har brudt en tavshedspligt.

Juristen accepterede min holdning, og vi blev enige om at afvente. Måske kom sandheden frem på en anden måde.

Efterfølgende har jeg jo så kunne konstatere, at sandheden ikke er kommet frem – tværtimod.

Jeg har efterfølgende talt med den ovenfor nævnte jurist, som anbefalede mig at vente med at offentliggøre min viden og dokumentation, indtil alle havde givet forklaring i Skattesagskommissionen, idet de – med juristens ord – “har godt af at blive stegt i deres eget fedt.”

Jeg er bekendt med at jeg mister mit arbejde og ikke får arbejde som advokatsekretær igen, når jeg offentliggør min viden og dokumentation, og det er selvfølelig trist, når man er glad for sit arbejde. Men jeg kan ikke leve med, at nogle få personer forsøger at føre os alle sammen bag lyset. Der går grænsen.

Hvis, eller rettere når jeg bliver fyret, vil jeg finde ud af, hvordan jeg ka sælge min viden og dokumentation, således at jeg på den måde får kompensation for mit indtægtstab som advokatsekretær. Overvejer at udgive min viden og dokumentation i bogform.

Men for at Skattekommissionen forhåbentligt kan komme mig i forkøbet og få sandheden frem, vil jeg oplyse følgende:

• Det notat, som BT anfører at være et substansnotat udarbejdet af Simon Andersen, er i flere versioner udarbejdet af en af indehaverne i det firma hvor jeg arbejder.
• Notatet er udarbejdet efter anmodning fra et ledende Venstre medlem.
• Der er tilgået vores kontor en lang række mails med bilag til brug for udarbejdelse af notatet. Disse e-mails er tilgået vores kontor fra Venstres sekretariat og fra Venstres pressetjeneste.
• De e-mails vores kontor har modtaget, har været vedlagt en lang række filer/bilag. Af påtegningerne på disse bilag fremgår, at en lang række af dem har været omkring Skatteministeriet/Departementet.
• Nogle presseklip med udtalelser af Helle Thorning-Schmidt har vi fået fra Skatteministeriet, men kan se, at presseklippene er samlet af BT.

Som det fremgår af ovennævnte ønsker jeg indtil videre at være anonym, og håber at sandheden kommer frem i Skattesagskommissionen, således at jeg kan forblive med at være anonym.

Men kommer sandheden ikke frem, på grund af de mange løgnagtige forklaringer der er blevet afgivet for Skattesagskommissionen, vil jeg på en eller anden måde træde frem, og sørge for, at de pågældende “bliver steg i deres eget fedt.”

Denne skrivelse er stilet til Skattesagskommissionen. Men for at sikre mig, har jeg overgivet en kopi af skrivelsen til juristen i min faglige organisation. Jeg overvejer at give en kopi af skrivelsen til en seriøs journalist, som kan holde helt tæt indtil Skattesagskommissionen har gjort sit arbejde færdigt. Men jeg vil ikke kunne beskyldes for, at jeg ikke advarede i rette tid.

Med venlig hilsen

“Den anonyme“

Lynkursus i økonomiske teorier

Socialisme:
Du har to køer. Du giver den ene til din nabo.

Kommunisme:
Du har to køer. Staten tager dem begge og giver dig lidt mælk.

Fascisme:
Du har to køer. Staten tager dem begge og sælger dig lidt mælk.

Nazisme:
Du har to køer. Staten tager dem begge og skyder dig.

Surrealisme:
Du har to giraffer. Staten opfordrer dig derfor til at lære at spille mundharpe.

Bureaukrati:
Du har to køer. Staten tager dem begge, skyder en, malker den anden…og smider mælken ud.

Traditionel kapitalisme:
Du har to køer. Du sælger den ene og køber en tyr. Din flok udvides og din økonomi vokser. Du sælger kvæget og lever resten af dine dage af overskuddet.

Moderne kapitalisme:
Du har to køer. Du sælger den ene og presser den anden til at producere ligeså meget mælk som 4 køer. Senere hyrer du en dyr konsulent til at analysere, hvorfor koen faldt død om.

IT-Factory-kapitalisme:
Du har to køer. Du sælger tre af dem til dit børsnoterede selskab, fordi en bankgaranti overbeviser investorer om, at du i virkeligheden har fire køer. Derfor trækker du foderet til fem køer fra i skat. Retten til at malke seks køer overføres via en bank i Polynesien, ejet af et skuffeselskab, som tilbagesælger retten til at malke syv køer til dit oprindelige selskab. Det revisorgodkendte årsregnskab fastslår, at virksomheden ejer otte køer med option på en mere. Du hævder, at du har en tyr, der får førstepræmie ved dyrskuet, hvorefter du sælger tyren og forsvinder.

En fransk virksomhed:
Du har to køer. Du går i strejke og blokerer vejene, fordi du vil have tre køer.

En italiensk virksomhed:
Du har to køer, men ved ikke hvor de er. Du beslutter dig for at holde frokost.

En russisk virksomhed:
Du har to køer. Du tæller dem og når frem til, at du har fem køer. Du tæller dem igen og når frem til, at du har 42 køer. Du tæller dem igen og når frem til, at du har to køer. Du åbner en flaske vodka.

En kinesisk virksomhed:
Du har to køer. Du har 300 ansatte til at malke dem. Du hævder at du har fuld beskæftigelse og høj produktivitet. Du lukker den avis der skriver det modsatte.

En indisk virksomhed:
Du har to køer. Du tilbeder dem.

En australsk virksomhed:
Du har to køer. Forretningen ser ud til at gå fint. Du lukker kontoret og fejrer det med et par fadbamser.

En japansk virksomhed:
Du har to køer. Du redesigner dem, så de kun er en tiendedel størelse og producerer tyve gange så meget mælk. Du skaber derefter en mangafigur og forøger din indkomst ved at lancere den som børnelegetøj over hele verden under navnet Kokimon.

En irakisk virksomhed:
Alle tror du har masser af køer. Du fortæller dem, at du ikke har nogen. Ingen tror dig, så de bomber dig sønder og sammen og invaderer dit land. Du har stadig ingen køer, men i det mindste bor du nu i et demokrati.

Håber dette bedrog til en bedre forståelse af de mange forskellige økonomiske teorier der hersker i verden lige nu.