Archive for category Landspolitik

Kontanthjælpsloft, igen igen…

Så har politikerne kastet sig over dette emne igen !

Som sædvanligt, fristes man til at skrive, står de to store politiske fløje og peger fingre af hinanden. Jeg føler virkeligt bare ikke at det er de samme folk politikerne taler om, når de påpeger fejl og dårligdomme ved modstandernes synspunkter.
For naturligvis kan man ikke have folk på kontanthjælp, som ikke gider at tage et job, fordi gevinsten ved at tage et job, ganske enkelt ikke er stor nok, eller fordi det pågældende job ikke passer ind i vedkommendes uddannelse eller lyster til beskæftigelse.
OG naturligvis nytter det ikke at have (socialt) udsatte (værende sig handicappede(og straks vil graden jo også spille ind), psykisk/psykosomatisk, militære veteraner OG en masse andre grupper) inde i samme gryde, som folk, der godt kunne udfylde et arbejde – af en eller anden art.
Socialt bedrageri skal altid bekæmpes – det er vores fælles system, og ingen skal kunne snylte på det. Der skal gøres op med tanken om at have ret til en ydelse eller et tillæg, fordi man i sin subjektive vurdering mener at det er OK i lige denne (læs: min) situation.
Helt konkret har vi det sidste indgreb fra politisk hold ang. kontanthjælp. Jeg kan sagtens se hvad det er man ønsker at opnå, men også at man rammer en helt masse andre mennesker, som burde være sikret at vores velfærdssystem. Umiddelbart tror jeg at man, som minimum, bliver nødt til at adskille/opdele folk i kontanthjælpssystemet sådan, at det er helt klart hvem der er i stand til at udfylde et arbejde (og her skal der ses bort fra uddannelse og hvad man mener, man er sat i verdenen for at lave, og, for den sags skyld, har lyst til at lave), og hvem der ikke er – sidstnævnte må ud af kontanthjælpspuljen, og ind i en dertil indrettet gruppe (ny, hvis systemet ikke har denne mulighed i dag).

Jeg holder meget af det danske velfærdssystem (eller tanken bag den), men mener bestemt også, at der er en gruppe mennesker, som (mis-)bruger denne ordning, og vi have fat i disse, for ikke alene ødelægger de det for de folk, der har brug for disse ordninger, de ødelægger det også for de folk, der betaler til systemet, og mister lysten til at bidrage til det, slet og ret fordi der er en del indlysende misbrug af ordningerne.

Skriv en kommentar

Det var så dette valg – jeg græmmes….

Én ting er at politikere, i en valgkamp, stort set, alle mener det samme. De tør ganske enkelt ikke lægge sig ud med befolkningsgrupper, uanset størrelse. Hvis ét parti rammer noget populært, mener, stort set, alle andre det samme.

Men….

Denne gang har medier, journalister og, ikke mindst, studieværter sat deres, ikke særligt flatterende, aftryk på valgkampen, med Poul Erik Skammelsen og Kåre Quist som de absolut værste i kategorien. Min verdensopfattelse er at de bør følge og kommentere valget, ikke sætte dagsordenen. Adskillige gange har man set politikere komme til skafottet med én plan, som så er blevet totalt fejet af bordet, fordi en udspørger har haft en anden, mere eller mindre, skjult agenda. Havde der så bare været en smule kød på deres forehavende – den ene gang, efter den anden, har det bare vist sig at være en ligegyldig gang meningsløst varm luft. Politikerne har været nødt til at gå med på dette, da de ellers ikke har en chance for at komme til fadet på andre måder. De politikere, som har forsøgt at holde sig til den oprindelige plan, er, gang på gang, blevet afbrudt af den repræsentant for medierne, som de nu har været oppe imod. Medierne har tilranet sig alt for stor en magt, helt generelt, men ikke mindst i en valgkamp. I denne valgkamp har man, i dén grad, fokuseret på at få formet den offentlig holdning, og derved holdt spændingen om udfaldet hen, helt til selve valgdagen. Så kan man nemlig fylde mediefladen radio, tv og netbaséret, og breake den ene ligegyldighed efter den anden, og holde interessen hos brugerne fast.

Det er egentligt et underligt valg denne gang, for jeg tror mange, i bund og grund, helst så helt tredie statsminister, end de to, der er reelle muligheder. Skat, 3GI, udenlandsk leasingkrumspring, fadbamser, Gucci, bilagssager – punkter som har belastet begge, gennem tiderne.

Man forstår mere og mere Egon Olsen’s konklusion: Dette land er for lille for mig – gør med det hvad I vil….

Skriv en kommentar

Prioritering af ordensmagtens ressourcer

Det samme hver gang !
Ingen tvivl om at det er forkasteligt at politiet ikke undersøger indbrudssituationer, hvor det skønnes at der ikke er stjålet for mere end kr. 100.000.
Men når dét så er sagt, er det meget fortvivlende at se politikerne, igen, stå fuldkomment uforstående overfor det netop fremlagte faktum. Det er og bliver dem selv, der står for de økonomiske rammer for ordensmagten. Så er der tale om at grænsekontrollen er underprioriteret, og politikerne vil straks se ressourcer flyttet til dette område. Altså lige til det påvises at færselskontrol ikke foretages løbende, ja – eller at de ikke kaster sig frådende over alle indbrud, er mere aktive overfor ulydige ciklister, den administrative behandling har meget lange ventelister o.s.v.
Det ER og BLIVER politikerne, der udstikker rammerne, og de er ALENE ansvarlige, hvis de midler der tildeles, ikke er tilstrækkelige.
Man får, hvad man betaler for.

2 kommentarer

Det anonyme brev til Skattesagskommissionen

Vestre Landsret,
Att.: Skattesagskommissionen,
Gråbrødre Kirkestræde,
8800 Viborg.

Jylland, den 17. september 2013.

Vedr. afhøringerne i skattesagskommissionen.

Hermed skal jeg tillade mig at rette henvendelse til Skattesagskommissionen med en viden som jeg indtil nu har holdt for mig selv, men sådan som afhøringerne har formet sig, kan jeg ikke længere holde min viden for mig selv.

Jeg er ansat sekretær på det man vel kalder et stort advokatkontor i provinsen. Jeg deler kontor med en anden sekretær som er sekretær for en af indehaverne i advokatfirmaet.

På et tidspunkt får min sekretærkollega af sin chef en noget mærkelig opgave. Hun får udleveret en bærbar pc som hun skal bruge til en speciel opgave, og hun får til opgave at oprette en ny e-mail adresse. Jeg får ikke på det tidspunkt noget at vide om hvilken opgave der er tale om, og det hele foregår med et hidtil uhørt hemmelighedskræmmeri.

På et tidspunkt får jeg dog at vide af min sekretærkollega, at det er noget der skal bruges i en valgkamp.

Min sekretærkollega arbejder ofte på opgaver, og hun modtager en del notater fra sin chef.

​På et tidspunkt blev min nysgerrighed så stor, at jeg i en pause, og hvor jeg var alene på kontoret, startede den pågældende computer op, og så hvad der var på computeren af dokumenter.

Der var ved at blive udarbejdet et notat, og der var en hel række e-mails til den nye e-mail adresse.

På det tidspunkt havde jeg fået min nysgerrighed stillet, og jeg tænkte ikke videre over hvad det drejede sig om.

Men på det tidspunkt sagen om Skattesagen begyndte at rulle i pressen, blev min nysgerrighed tirret, og jeg bestemte mig for, mens jeg en dag var alene på kontoret, at tage en kopi af alt hvad der var på computeren. Alle filerne har jeg gemt på et usb-hukommelsesstick.

Efter at have haft lejlighed til at læse alt det der var på hukommelsessticket fik jeg en fornemmelse af, at her var der noget der var helt galt. Men jeg turde ikke dele min viden med nogen, idet jeg selvfølgelig var bange for at blive fyret, hvis nogen fik viden om hvad jeg havde gjort og at jeg brød min tavshedspligt.

Efter nogen tid henvendte jeg til en jurist i min faglige organisation og fortalte ham om hvad der var passeret. Han var mildest talt chokeret, og opfordrede mig til at få offentliggjort min viden på en eller anden måde. Men jeg afslog hans forslag, idet jeg er glad for mit job, og selvfølgelig ved, at jeg ikke vil få ansættelse i advokatbranchen efterfølgende, hvis jeg bliver fyret som følge af at jeg har brudt en tavshedspligt.

Juristen accepterede min holdning, og vi blev enige om at afvente. Måske kom sandheden frem på en anden måde.

Efterfølgende har jeg jo så kunne konstatere, at sandheden ikke er kommet frem – tværtimod.

Jeg har efterfølgende talt med den ovenfor nævnte jurist, som anbefalede mig at vente med at offentliggøre min viden og dokumentation, indtil alle havde givet forklaring i Skattesagskommissionen, idet de – med juristens ord – “har godt af at blive stegt i deres eget fedt.”

Jeg er bekendt med at jeg mister mit arbejde og ikke får arbejde som advokatsekretær igen, når jeg offentliggør min viden og dokumentation, og det er selvfølelig trist, når man er glad for sit arbejde. Men jeg kan ikke leve med, at nogle få personer forsøger at føre os alle sammen bag lyset. Der går grænsen.

Hvis, eller rettere når jeg bliver fyret, vil jeg finde ud af, hvordan jeg ka sælge min viden og dokumentation, således at jeg på den måde får kompensation for mit indtægtstab som advokatsekretær. Overvejer at udgive min viden og dokumentation i bogform.

Men for at Skattekommissionen forhåbentligt kan komme mig i forkøbet og få sandheden frem, vil jeg oplyse følgende:

  • Det notat, som BT anfører at være et substansnotat udarbejdet af Simon Andersen, er i flere versioner udarbejdet af en af indehaverne i det firma hvor jeg arbejder.
  • Notatet er udarbejdet efter anmodning fra et ledende Venstre medlem.
  • Der er tilgået vores kontor en lang række mails med bilag til brug for udarbejdelse af notatet. Disse e-mails er tilgået vores kontor fra Venstres sekretariat og fra Venstres pressetjeneste.
  • De e-mails vores kontor har modtaget, har været vedlagt en lang række filer/bilag. Af påtegningerne på disse bilag fremgår, at en lang række af dem har været omkring Skatteministeriet/Departementet.
  • Nogle presseklip med udtalelser af Helle Thorning-Schmidt har vi fået fra Skatteministeriet, men kan se, at presseklippene er samlet af BT.

Som det fremgår af ovennævnte ønsker jeg indtil videre at være anonym, og håber at sandheden kommer frem i Skattesagskommissionen, således at jeg kan forblive med at være anonym.

Men kommer sandheden ikke frem, på grund af de mange løgnagtige forklaringer der er blevet afgivet for Skattesagskommissionen, vil jeg på en eller anden måde træde frem, og sørge for, at de pågældende “bliver steg i deres eget fedt.”

Denne skrivelse er stilet til Skattesagskommissionen. Men for at sikre mig, har jeg overgivet en kopi af skrivelsen til juristen i min faglige organisation. Jeg overvejer at give en kopi af skrivelsen til en seriøs journalist, som kan holde helt tæt indtil Skattesagskommissionen har gjort sit arbejde færdigt. Men jeg vil ikke kunne beskyldes for, at jeg ikke advarede i rette tid.

Med venlig hilsen

Den anonyme

Skriv en kommentar

Mørklægningsloven (L144) vedtaget, nederlag for demokratiet og åbenhed i centraladministrationen

L144 er nu vedtaget !

Det skal jo ikke være en hemmelighed, at jeg er meget bekymret over enkelte dele af denne nye lov. Der er rigtigt mange plusser i den. Men der er 3 punkter (§22, §24 og §27), som jeg finder meget betænkelige. Ikke mindst fordi ingen kan påvise hvorfor disse tiltag/stramninger overhovedet er nødvendige. Ikke ét eneste eksempel på at stramningerne er lavet for at forhindre lige præcist denne typer sager, i at komme ud til offentlighedens kendskab. Jeg kan ikke forstå nødvendigheden af disse punkter, og har ikke mødt argumenter for at retfærdiggøre dem. Direkte forespurgt svarede suicidalkammeraternes ordfører for området,  Julie Skovsby, fra folketingets talerstol (4 juni 2013), at hun ikke kunne komme med et konkret eksempel på en situation, som retfærdiggør vedtagelse af denne lov, men kunne fremlægge et tænkt konkret eksempel. Justitsminister Morten Bødskov har på intet tidspunkt kunne fremlægge ét eneste eksempel på en konkret situation, trods endog meget hårde angreb.

Følgende stemte FOR loven (39 medlemmer fraværende):

Eigil Andersen SF
Kim Andersen V
Sophie Hæstorp Andersen S
Christine Antorini S
Pernille Vigsø Bagge S
Tom Behnke KF
Erling Bonnesen V
Morten Bødskov S
Anne Baastrup SF
Özlem Sara Cekic SF
Peter Christensen V
Lennart Damsbo-Andersen S
Karina Lorentzen Dehnhardt SF
Mette Frederiksen S
Steen Gade SF
Mette Gjerskov S
Carsten Hansen S
Eva Kjer Hansen V
Torben Hansen S
Orla Hav S
Magnus Heunicke S
Karen Hækkerup S
Ole Hækkerup S
Kristian Jensen V
Leif Lahn Jensen S
Michael Aastrup Jensen V
Mogens Jensen S
Peter Juel Jensen V
Thomas Jensen S
Vivi Kier KF
Karen J. Klint S
Jeppe Kofod S
Astrid Krag SF
Flemming Damgaard Larsen V
Henrik Sass Larsen S
Bjarne Laustsen S
Mogens Lykketoft S
Flemming Møller Mortensen S
Holger K. Nielsen SF
Maja Panduro S
John Dyrby Paulsen S
Torsten Schack Pedersen V
Jesper Petersen S
Rasmus Prehn S
Mads Rørvig V
Pia Olsen Dyhr SF
Louise Schack Elholm V
Benny Engelbrecht S
Jonas Dahl SF
Julie Skovsby S
Claus Hjort Frederiksen V
Troels Lund Poulsen V
Gitte Lillelund Bech V
Bertel Haarder V
Per Stig Møller KF
Lars Barfoed KF
Brian Mikkelsen KF
Søren Pind V
Henrik Høegh V
Karen Ellemann V
Nadeem Farooq RV
Ole Sohn SF
Hans Christian Thoning V
Hans Andersen V
Jacob Bjerregaard S
Trine Bramsen S
Thomas Danielsen V
Bjarne Corydon S
Jakob Ellemann-Jensen V
Martin Geertsen V
Karin Gaardsted S
Jane Heitmann V
Preben Bang Henriksen V
Camilla Hersom RV
Jens Joel S
Jan Johansen S
Jan E. Jørgensen V
Rasmus Horn Langhoff S
Esben Lunde Larsen V
Annette Lind S
Lone Loklindt RV
Marlene Borst Hansen RV
Simon Kollerup S
Anni Matthiesen V
Jeppe Mikkelsen RV
Fatma Øktem V
Finn Thranum V
Daniel Toft Jakobsen S
Mette Boye SF
Rasmus Helveg Petersen RV
Lisbeth Bech Poulsen SF
Troels Ravn S
Mette Reissmann S
Sofie Carsten Nielsen RV
Lotte Rod RV
Pernille Rosenkrantz-Theil S
Zenia Stampe RV
Andreas Steenberg RV
Annette Vilhelmsen SF

1 kommentar

Danske Bank undskylder, og politikerne står i kø….

Lad det være sagt med det samme – jeg har ikke ondt af Danske bank, og har intet til overs for deres forsøg på at forbrødre sig med folkestemningen mod bankerne. Banker og forsikringsselskaber er nogle af de mest sultne og profitsøgende virksomheder i Danmark – overhovedet. De sætter deres forventninger til kommende års resultater, og aktionærernes udsigt til udbytte, alt for højt, og det forfærdelige af det er, at de har så mange småskruer at justere på i deres kamp for at nå disse mål, og ingen skrupler har med at bruge dem. At man, midt i den største finansielle krise længe set, fastholder – og realiserer, overskud i både 3-cifrede mill, ja sågar mia-klassen, uden hensyntagen til kundernes situation, viser bare hvad den almindelige dansker er oppe mod her.
Bankerne går i den grad foran, midt i at politikerne hyler op om at danskerne skal bruge flere penge, men hvor skal de komme fra, når virksomhederne ikke kan skabe overskud, og dermed ikke giver mulighed for de store løn-udsving. Dermed er lønmodtagernes økonomiske formåen altså ikke opadgående, samtidigt med at regeringen konstant videresender regninger i form af afgifter, gebyrer og direkte skatter. Herefter kommer det almindelige detail-led ind, som jo benytter enhver lejlighed til at skrue OP for priserne, men sjældent (og aldrig hurtigt) får snurret priserne den anden vej, selv om prisudviklingen egentligt burde udløse prisfald.
Sidst, men ikke mindst skal vi så høre på SF-klovnen finansordfører Jonas Dahl, som mener at bankerne har pligt til at hjælpe de bankkunder, der er kommet i klemme. Altså de kunder, som mod almindelig sund fornuft, sprang med i bankerne underlige cirkus. Men de HAR jo levet godt på de fordele man dengang opnåede med de tryllekunster, bankerne foreslog. I modsætning til almindeligt dødelige, som ikke turde udsætte sin privatøkonomi for spekulative tiltag, og derfor takkede nej, til bankerne dengang. OG takkede nej til de gevinsten, der dengang var at hente. Men nu skal påholdende og mere forsigtige borgere altså igen pisses op og ned af ryggen, fordi de ikke sprang med på lykkehjulet. Det samme var engang ved at ske med underlige realkredit-lån, som nogle var ved at brænde sig på, men som andre, mere forstandige, pænt holdt sig fra. Det samme, som iøvrigt gør sig gældende for de personer som, med livrem og seler, og følgende økonomernes anbefalinger, afholder sig fra F-realkredit cirkus, men holder sig i det fastforrentede sikre farvand, men jo også virkeligt betaler for dette. HVIS (når) rentemarkedet vender, vil det være svært accepterbart hvis politikerne så skal holde hånden under F-rytterne, igen på bekostning af folk med hang til det fastforrentede. Det er faktisk derfor de står der !

Skriv en kommentar

SAS, statsgaranti eller konkurs ?

Corydon står frem i medierne i forbindelse med en truende mulig konkurs for SAS, hvor de tre nordiske lande angiveligt går ind som garanter for SAS. Dette forsvares ved at ‘Danske skatteborgerne ejer jo SAS, og Corydon varetager disse interesser‘.
Så er det jo bare man undrer sig, for det er vel det samme der er tilfældet hver gang statslige interesser afvikles i virksomheder, og overgår til private hænder ? For provenuet ved disse handler havner sjovt nok i statskassen, uden at ejerne bliver spurgt om hvad deres investering skal bruges til ?
Jeg har i bund og grund ingen forventning om at min skattebillet i år, hvor store statsposter realiseres, udviser en rabat, i forbindelse med dette, men så er den vel også lige i overkanten at påstå at en statsgaranti er at varetage ejernes interesser ? Jeg har fuld forståelse for at der skal store anstrengelser til, for at beskytte de mange job, SAS direkte og indirekte er ansvarlig for, men så kald det ved det – det har befolkningen ikke svært ved at forstå. Forretningen Danmark er bestemt bedst stillet ved at SAS forsætter – men ikke for enhver pris, for man kan også købe guld for dyrt. En statsgaranti kan i sidste ende komme til at koste danske skatteborgere mange penge – rigtigt mange penge !

Lad falde, hvad ej kan stå !

, , ,

Skriv en kommentar

Man har et standpunkt…..

Villy Søvndal: 7 Sep. 2012:
»Jeg kommer ikke til at blande mig i, hvem der skal være den næste formand for SF. Der er rigtig mange dygtige, kvalificerede folk. Jeg kommer heller ikke til at udstikke signaler om, hvilke kriterier, der skal være opfyldt, for at fylde rollen ud«
Samme: 2 Okt 2012
»Med min erfaring som formand for et regeringsparti vil jeg stilfærdigt understrege, at man ikke både kan udfordre regeringsgrundlaget og samtidig være en del af et regeringssamarbejde«
»Vi har en fælles opgave i, at regeringen fremstår stærkere. Alternativet vil kun gavne højrekræfterne i vores samfund«.

, ,

Skriv en kommentar

Bankdirektører bonus-aftaler m.m.

Astrid Krag ønsker opgør med bankbossers »forkastelige« gyldne håndtryk

Christ – jeg som troede at dette var inde i den aftale man indgik ved ansættelsen ? Hvis en banks ledelse mener at kunne retfærdiggøre løn OG ANDRE AFTALER, indgået i forbindelse med ansættelse af en top-leder, skal staten da ikke blande sig i dette. Kunderne kan reagere ved at vælge banker bl.a. ud fra disse aftaler, men man vælger vel nu engang bank ud fra de aftaler man kan indgå med banken – individuelt….eller skal det også godkendes af staten, bare for at sikre sig at ingen får bedre aftaler end andre ? Omtalte bonusser er en del af lønnen, og forhåbentligt præstationsafhængigt, så hvis disse forbydes finder man nok bare ud af en anden ordning – man må sno sig, sagde ålen ! Hvis en aftale, ved aftalens ophør, kontraktligt udløser en bonus, er det bare at udbetale denne.
Vil nogen virkeligt påstå at vestjysk bank synes det var synd for den stakkels flinke eks-direktør, og gav ham over 10 mill. af den årsag, som et plaster på såret ? Han fik dem, fordi han kontraktligt havde ret til dem – længere er den ikke.
Dette problem opstår ikke, når politikerne og medierne hører om udbetalingerne, de opstår ved ansættelsen af pågældende. Det kunne jo være at dette var en forudsætning for at ansættelsen overhovedet kunne indgås ?

2 kommentarer

Mediekamp

Det bliver den helt store mediekamp. Den korte avis, piopio, 180grader og avisen, hvor ingen er i tvivl om deres politiske ståsted. Men de ligger jo og bekriger hinanden nu, hvilket formodentligt vil blive deres undergang. Hvis disse medier ikke giver et bare nogenlunde faktuelt billede af den aktuelle situation, er der ingen der gider spilde deres tid på overhovedet at høre på deres synspunkter fremover. De stærkt højreorienterede 180grader og den korte avis har jo et forudseeligt synspunkt, lige så snart deres politiske ‘modstandere’ slår på tromme for deres synspunkter….og omvendt, for avisen og piopio’s vedkommende. De belyser ikke de forskellige vinkler i en given sag, men fokuserer ensidigt på et forudsigeligt synspunkt.
Jeg kan naturligvis tage fejl, og håber egentligt at mine påstande bliver gjort til skamme, men jeg tror det ikke (lad os vente på at piopio f.eks. kritiserer den siddende regering, og specielt socialkammeraterne). Der hvor de strækker sig længst er ved at kritisere Annette Vilhelmsen,  skizofrene folkeparti, men om det er den store overraskelse … egentligt ikke, for hun repræsenterer jo ikke det ønskelige indenfor regeringssamarbejdet, hvilket jo er tydeligt for alle grundet den ensidige anbefaling af Astrid Krag. En fokuseren, som har gjort vælgerne så lede og kede ved det politiske system, at hun taber formandsvalget – ikke p.g.a. hendes syn og holdninger, men som en trods-reaktion, da vælgerne ikke vil have påduttet hvad det skal synes og mene.

Skriv en kommentar