Arkiv for januar 2012

Rejsekortet, smart men ikke nødvendigvis billig(s)t

“Vi vil tilstræbe, over de næste par år, at tilpasse priserne således, at de bliver til gavn også for vores kunder” – citat Salgschef Anne-Lise Bach Sørensen DSB (DR-nyheder Søndag 29. Januar 2012). Udtalt i forbindelse med, at det højtprofilerede rejsekort viser sig ikke at være det billigste alternativ, hvis man sammenholder prisen, med de gængse ordninger, bl.a. for unge med Wildcard, hvor ordningen er op mod 50 % dyrere, end den almindelige papirbillet. Kunderne kommer garanteret vrimlende over i den dyre ordning, bare fordi det er s….smart ? Det er nærmest en fornærmelse af kundernes intelligens.

Skriv en kommentar

Hurtigere gennem uddannelsessystemet.

Jeg får ikke noget ekstra ud af det. Jeg får ikke titel eller ekstra SU for at gøre mig hurtigere færdig på min uddannelse“, udtaler en klovn på landsdækkende TV.

Jeg er ikke tilhænger af at presse studier hurtigere igennem, men at høre denne studerende forvente mere i SU, for at gøre sig hurtigere færdig, gør mig lidt trist. Naturligvis er det uddannelsen, der kommer i første række, og de studerende skal ikke hurtigere igennem på bekostning af kvaliteten af uddannelsen. Men…..

Hvorfor er en hurtigere uddannelse, og dermed hurtigere adgang til arbejdsmarkedet ikke gulerod nok ? Hvorfor skal han have mere i statsstøtte (skattefinansieret) ? Han får i forvejen en uddannelse og SU til at hjælpe sig igennem uddannelsen….og så vil han have mere ?

Trist holdning. Hvad med en smule ydmyghed overfor de muligheder, han får at dette land ? Hvis en uddannelse kan gøres hurtigere færdig – hvorfor er det så ikke i den studerendes egen interesse at blive færdig, så hurtigt som muligt ? Uddannelsen er den studerendes primære arbejde, og det er vel såvel samfundets som den studerendes interesse at Danskerne uddannes så godt og højt som muligt, men vel også, i et eller andet omfang, også at denne uddannelse sker i en fornuftig hastighed – uden at gå på kompromis med kvaliteten ?

Skriv en kommentar

Rygere, nu også jagt på rygepauser

Nu kan man læse at en ny undersøgelse viser, at et flertal mener at rygere selv skal betale rygepauser.

Tåbelig undersøgelse – at lade en minoritet undersøge vil jo noget nær altid ende med dette udfald, for det er jo omkostningsløst for dem, der bliver spurgt – de har jo nærmest haft en anledning til at vise, hvor frelste de er.

Sidst men ikke mindst må det jo også betyde at samme folk mener at toiletbesøg (stort, som lille) også skal trækkes fra i arbejdstiden, og kollegasnak samt privattelefonering, naturligvis

, ,

Skriv en kommentar

Er DU klar over at dette også gælder DIG…..?

Hvordan er dig og dine nærmeste stillet hvis I bliver ramt af f.eks. hjerneblødning, blodprop eller trafikuheld ?
Det er jo akut opståede situationer, som jo også medfører akut behandling/indlæggelse, og det kan kun gå for langsomt, men….
Du skal også være opmærksom på at behandlingsdelen er fase-opdelt.
Fase 1 (direkte behandlingskrævende) og fase 2 (genoptræningsdelen, der udføres under indlæggelsen) ligger i regionsregi, og disse faser har jeg ikke belæg for at kritisere, nærmest tværtimod.
Min store bekymring opstår, når man bliver udskrevet fra hospitalet, og dermed overgår fra fase 2 til fase 3, med mindre man kan blive tildelt et ‘specialiseret’ genoptræningsforløb, frem for et ‘alment’ genoptræningsforløb. Det ‘specialiserede‘ forløb er også regionsafregnet – i modsætning og skærende kontrast til det ‘almene‘ genoptræningsforløb, som er kommunalt finansieret.
Mange af os render rundt i en vildfarelse om at velfærdssystemet holder hånden under os, og en del sover så bedre om natten, med en police til en privat helbredsforsikring liggende under vores pude.
Men er du sikker og garanteret behandling med dette ?
Hvis du f.eks. rammes af en af de tre behandlingskrævende situationer,  jeg omtaler i dette indlæg,  som kræver at du skal have  en mere detaileret og nuanceret genoptræning, end ‘bare‘ lige at komme på fode igen ?
Hvis du f.eks. kommer til at stå i en situation,  som kræver genoptræning af dit hovede, og de kvalifikationer du dagligt benytter dig af hver dag, f.eks. regning, faglige kvalifikationer men også basale funktioner som hukommelse (og andre såkaldte kognitive funktioner). Her skal du have hjælp fra neuropsykologien, og så kan du nemt komme til at stå i en situation, du ikke lige havde regnet med.
Her kommer du nemlig til at stå mellem en lægefaglig og en kommunal vurdering af dine behov, og sidstnævnte prioriterer økonomien meget højt – efter min mening også højere end slutresultatet af din genoptræning, og dermed dine muligheder for at vende tilbage til dit liv – som du kendte det.
Tro endelig ikke at du har andre alternativer, hvis du ikke er tilfreds med det tilbud kommunen så tilbyder (eller rettere – dine pårørende, for det er langt fra sikkert at du selv kan træffe disse beslutninger, endsige overhovedet træffe nogen form for beslutning). Heller ikke din helbredsforsikring kan,  eller vil, gøre noget for dig. Retsligt er der heller ikke noget at komme efter i f.eks. forsikringsmæssigt sammenhæng, da opgaven er placeret i velfærdssystemet, og i denne sammenhæng dermed kommunen.
Du kan gå i dialog med kommunen om af omstøde deres afgørelse (god fornøjelse, og du må endelig væbne dig med tålmodig og kampvilje). Du kan anke kommunens afgørelse i et nævn til dette formål, hvis du kan vente på denne – din situation kan nemlig være at du skal i gang med din genoptræning hurtigst muligt, og at tiden er en væsentlig faktor i din kamp for at vende tilbage. Vær klar over at denne anke har en meget lang (vi taler måneder) behandlingstid, og at reglerne for kommunens afgørelse er meget svagt formuleret, og er elastiske i en sådan grad at du har meget svært ved at få medhold i denne anke, for kommunen kan nemt leve op til deres forpligtelser, uden at du dermed er garanteret din fulde førlighed og kognitive funktioner tilbage af den grund.

Er du stadig ikke tilfreds med dit tilbud – står du reelt nu uden nogen form for behandling, eller krav på noget. Du har ikke RET til noget, så kan kun håbe på en kommunes velvillighed !

Og det giver virkeligt stof til eftertanke.
Liv der reddes, skal også leves !

Fakta:
Over 12.000 rammes årligt af blodpropper og hjerneblødninger.
Næsten 10.000 rammes årligt af traumatiske hjerneskade f.eks. som følge af trafikuheld.
Genoptræning af hjerneskadede er kommunens ansvar.
Påstand:
Kommunen har ikke tilstrækkelig viden på dette område, og prioriterer økonomi over resultat.
Nogle kommuner er væsentligt bedre at blive syg i end andre – Tårnby kommune er en af de værste i hele kongeriget, og er berygtet i hele behandlingssystemet.

Jeg har haft brug for genoptræning af familiemedlem efter et alvorligt trafikuheld, og fik de rigtige behandlinger, med et fantastisk slutresultat – men ikke ved hjælp af kommunen, rettere på trods af kommunen, for det lykkedes aldrig af få den nødvendige genoptræning ud af Tårnby kommune – midlerne måtte findes af andre veje, efter 4 måneders konstant kamp !
Tårnby kommune er nemlig ikke i parløb med den skadesramte, men en direkte modspiller. I Tårnby skal du være rask og betale din skat – og holde dig langt væk fra sociale kasser – uanset hvad dit ærinde så end måtte være.

, , ,

1 kommentar

Man får hvad man betaler for, men lad være med at tro at man kan skære, og opnå det samme.

I dag får Joachim B. Olsen medie-tæv fordi han i hans udlægning af besparelser ikke kommer ind på team Danmark og elitesatsning. Bl.a. nævnes et årligt tilskud til JBO under hans aktive karriere som sportsudøver på kr. 60.000 årligt over en periode på 6-7 år.
Men Danmark har været stolte af hans præstationer, ligesom som vi er stolte over vores folbold-drenge, håndbold-hold, svømmere o.s.v. når de opnår resultater.
Resultaterne kommer bare ikke ud af ingenting.
Ligesom sundhedsvæsnet ikke bliver forbedret – af besparelser.
Ligesom det ikke er muligt at opretholde Det Kongelige teater, men fjerne midlerne fra det.
Skal man holde et meget højt niveau, skal man også være villige til at følge hensigten til dørs.
Alterativet er jo blot at vedtage at Danmark er på røven, hvorfor elitesatsning, kulturelle flagskibe og dele af velfærdssystemet ikke længere er mulige, og derfor nedprioriteres – naturligvis på bekostning af resultaterne.
Men lad være med at ville blæse, og have mel i munden på samme tid !
Fjern/beskær midler til sportsudøverne => så er vi ikke længere med i kamp om medaljer, fair nok, bare Danmark er klar over årsagen. Vi vil ikke fremover være med i medaljekampene o.s.v.
Fjern/beskær midler til kulturen => manglende kvalitet (utilfredse brugere, bider sig selv i halen), måske er det bedre helt at lukke det Kongelige teater, frem for at beskære midlerne. Udgifterne til bygningerne falder ikke, ved disse beskærelser. Det havner med andre ord på slutproduktet – den salgbare vare. Teatret må jo heller ikke lave sikre kassesucces’er, det har man jo prøver, og så stod politikerne igen og ævlede, denne gang da de andre Teatre brokkede sig over at Det Kongelige Teater med større tilskud, stjal de andre teatres publikum.
Fjern/beskær velfærd => Hvad er der ikke længere råd til – meld dog ud !
Og at JBO ikke lige kaster sig, og sine tanker omkring besparelser, over sporten, er i min verden altså ikke den helt store overraskelse. Alle har sine små kæpheste, som har en speciel plads i vores hjerter. Nu er det jo heller ikke sådan at JBO’s udspil ville blive det endelige, for jeg er da ret sikker på at andre måske ville se på sportsområdet, hvis man skulle hente besparelser i området 150 Mia.

Skriv en kommentar