Archive for category Skatter og afgifter

Skatteudspil, og den evindelige ‘de rige får igen mest’

10 personer går hver dag ud på restaurant og spiser middag sammen.
Den fælles regning på restauranten ender hver dag på 1.000 kroner, og de ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skatter her i landet.
De første fire – de fattigste – skal derfor ikke betale noget. Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af dem, skal betale 590 kroner.
Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de deler regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem rabat: “Eftersom I er så gode kunder, giver jeg jer 200 kroner i rabat på jeres middage” siger han. En middag for ti personer koster derefter 800 kroner.
Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal stadig ikke betale.
Men hvad med de seks andre – dem som betaler – hvad skal de gøre? Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? Og nu skal man holde ørene stive: De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33 kroner. Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og sjette person have penge for at spise.
Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver person regning omtrent jævnt, og han sætter sig til at regne på, hvad hver person skal betale.
Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner, den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de 590. Ergo får alle seks personer en lavere pris end tidligere, og de fire første kan fortsat spise gratis.
Men så er det, at én i selskabet begynder at sammenligne, hvad de hver især har sparet, da de står uden for restauranten og snakker. “Jeg fik kun 10 kroner af de 200 kroner”, begynder den sjette person og peger på den tiende. “Men du tjente 70″. “Præcis”, siger den femte person. “Jeg sparede også bare en 10´er. Det er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!”. “Det er sandt”, råber den syvende person. “Hvorfor skal han have 70 kroner, når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!”. “Hør et øjeblik”, forsøger de fire første. “Vi fik jo overhovedet ingenting. Det her system udnytter de fattige”.
De ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.
Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende. Da regningen kommer, opdager de noget.
Der mangler 520 kroner…

Skriv en kommentar

Skruen uden ende – skatten !

Så må vi til den igen – SF vil øge skatten, for at finansiere velfærdssystemet – midlertidigt.
Politisk midlertidige løsninger har det bare sådan med at bliver så permanente.
Hvordan et af verdens højest beskattede folkefærd (måske verdens højest beskattede folkefærd) overhovedet kan blive foreslået endnu flere skatter, er mig uforståeligt. Hver gang man »gi’r lidt ekstra« til den fælles kasse, kommer vi nu engang tættere på en beskatning på 100 %.
Nej SF – vi betaler i forvejen meget skat, netop for at holde velfærdsskuden flydende – indse nu at det er tid til at gennemgå velfærdssystemet, med henblik på at få afdækket HVAD der fremadrettet skal være i vores højtprofilerede velfældssystem, og hvad der må ud ! Vi skal have taget dette opgør, for alt for mange områder er dækket af velfærdsgøgeungen, og politikernes manglende mod til at luge ud blandt disse, gør at alle områder undermineres og ender op med løsninger, der er uværdige for modtagerne af disse.

Jakob Ellemann-Jensen: I SF er det vigtigt at give skolebørn morgenmad, i Venstre er det vigtigt at forældrene sørger for at give børnene morgenmad.

Jeg får udslet af at høre en politiker stille sig op og sige: “Jeg er sikker på at danskerne gerne vil betale en flad 50’er mere om måneden, for at….”

Read my lips: No more taxes !

Skriv en kommentar

Virtuelle penge til øget forbrug

Hvor ER det dog enerverende, konstant at høre på politikere, som beder Danskere om at bruge flere penge ? Er lønnen steget, eller skatten faldet, i en sådan grad at det burde udmønte sig i et øget privatforbrug  ? Hvor skulle denne reallønsstigning komme fra ?

Skriv en kommentar

Momsindbetaling(sfrister)

Hvis man har et CVR-nummer, slutter indeværende momsperiode pr. 31.12.2013.
I den sammenhæng oplyser skat:

——————–START——————–
Kære xxxxxxxxxxxx

Nu kan du se de nye perioder for at afregne moms:
01.07.2013-31.12.2013

Fristerne for at indberette og betale er:
03.03.2014

Du skal vente, til perioden er afsluttet, inden du indberetter, så du får hele periodens køb og salg med.

Vær opmærksom på, at der er nye regler for betaling. Du bør tidligst betale din moms fem dage før sidste rettidige betalingsdag, da din betaling ellers bliver sendt retur til din konto.

Læs mere om din skattekonto og regler for betaling på skat.dk/skattekontoen.

Indberetter og betaler du til tiden, undgår du renter og gebyrer.

——————–SLUT——————–

For de 183 dage, perioden omhandler, skal skat altså have 56 dage til at gøre klar til at modtage betalingen i, og kunden har så 5 dage til at betale i. VE kunden, hvis man formaster sig til at betale sin gæld, så hurtigt som muligt – for så bliver den returneret (og hold øje med det – ellers får man jo bøde for ikke at betale til tiden – upåagtet at man forsøgte, havde overført, men desværre ikke lige ramte Skat’s begrænsede betalingsvindue)
3 marts 2014 (betalingsfristen) er så en Mandag, så der er ikke mulighed for at kontakte Skat i weekenden op mod denne dato (lukket) – reelt er der så 3 dage, at betale på.

Skriv en kommentar

Det anonyme brev til Skattesagskommissionen

Vestre Landsret,
Att.: Skattesagskommissionen,
Gråbrødre Kirkestræde,
8800 Viborg.

Jylland, den 17. september 2013.

Vedr. afhøringerne i skattesagskommissionen.

Hermed skal jeg tillade mig at rette henvendelse til Skattesagskommissionen med en viden som jeg indtil nu har holdt for mig selv, men sådan som afhøringerne har formet sig, kan jeg ikke længere holde min viden for mig selv.

Jeg er ansat sekretær på det man vel kalder et stort advokatkontor i provinsen. Jeg deler kontor med en anden sekretær som er sekretær for en af indehaverne i advokatfirmaet.

På et tidspunkt får min sekretærkollega af sin chef en noget mærkelig opgave. Hun får udleveret en bærbar pc som hun skal bruge til en speciel opgave, og hun får til opgave at oprette en ny e-mail adresse. Jeg får ikke på det tidspunkt noget at vide om hvilken opgave der er tale om, og det hele foregår med et hidtil uhørt hemmelighedskræmmeri.

På et tidspunkt får jeg dog at vide af min sekretærkollega, at det er noget der skal bruges i en valgkamp.

Min sekretærkollega arbejder ofte på opgaver, og hun modtager en del notater fra sin chef.

​På et tidspunkt blev min nysgerrighed så stor, at jeg i en pause, og hvor jeg var alene på kontoret, startede den pågældende computer op, og så hvad der var på computeren af dokumenter.

Der var ved at blive udarbejdet et notat, og der var en hel række e-mails til den nye e-mail adresse.

På det tidspunkt havde jeg fået min nysgerrighed stillet, og jeg tænkte ikke videre over hvad det drejede sig om.

Men på det tidspunkt sagen om Skattesagen begyndte at rulle i pressen, blev min nysgerrighed tirret, og jeg bestemte mig for, mens jeg en dag var alene på kontoret, at tage en kopi af alt hvad der var på computeren. Alle filerne har jeg gemt på et usb-hukommelsesstick.

Efter at have haft lejlighed til at læse alt det der var på hukommelsessticket fik jeg en fornemmelse af, at her var der noget der var helt galt. Men jeg turde ikke dele min viden med nogen, idet jeg selvfølgelig var bange for at blive fyret, hvis nogen fik viden om hvad jeg havde gjort og at jeg brød min tavshedspligt.

Efter nogen tid henvendte jeg til en jurist i min faglige organisation og fortalte ham om hvad der var passeret. Han var mildest talt chokeret, og opfordrede mig til at få offentliggjort min viden på en eller anden måde. Men jeg afslog hans forslag, idet jeg er glad for mit job, og selvfølgelig ved, at jeg ikke vil få ansættelse i advokatbranchen efterfølgende, hvis jeg bliver fyret som følge af at jeg har brudt en tavshedspligt.

Juristen accepterede min holdning, og vi blev enige om at afvente. Måske kom sandheden frem på en anden måde.

Efterfølgende har jeg jo så kunne konstatere, at sandheden ikke er kommet frem – tværtimod.

Jeg har efterfølgende talt med den ovenfor nævnte jurist, som anbefalede mig at vente med at offentliggøre min viden og dokumentation, indtil alle havde givet forklaring i Skattesagskommissionen, idet de – med juristens ord – “har godt af at blive stegt i deres eget fedt.”

Jeg er bekendt med at jeg mister mit arbejde og ikke får arbejde som advokatsekretær igen, når jeg offentliggør min viden og dokumentation, og det er selvfølelig trist, når man er glad for sit arbejde. Men jeg kan ikke leve med, at nogle få personer forsøger at føre os alle sammen bag lyset. Der går grænsen.

Hvis, eller rettere når jeg bliver fyret, vil jeg finde ud af, hvordan jeg ka sælge min viden og dokumentation, således at jeg på den måde får kompensation for mit indtægtstab som advokatsekretær. Overvejer at udgive min viden og dokumentation i bogform.

Men for at Skattekommissionen forhåbentligt kan komme mig i forkøbet og få sandheden frem, vil jeg oplyse følgende:

  • Det notat, som BT anfører at være et substansnotat udarbejdet af Simon Andersen, er i flere versioner udarbejdet af en af indehaverne i det firma hvor jeg arbejder.
  • Notatet er udarbejdet efter anmodning fra et ledende Venstre medlem.
  • Der er tilgået vores kontor en lang række mails med bilag til brug for udarbejdelse af notatet. Disse e-mails er tilgået vores kontor fra Venstres sekretariat og fra Venstres pressetjeneste.
  • De e-mails vores kontor har modtaget, har været vedlagt en lang række filer/bilag. Af påtegningerne på disse bilag fremgår, at en lang række af dem har været omkring Skatteministeriet/Departementet.
  • Nogle presseklip med udtalelser af Helle Thorning-Schmidt har vi fået fra Skatteministeriet, men kan se, at presseklippene er samlet af BT.

Som det fremgår af ovennævnte ønsker jeg indtil videre at være anonym, og håber at sandheden kommer frem i Skattesagskommissionen, således at jeg kan forblive med at være anonym.

Men kommer sandheden ikke frem, på grund af de mange løgnagtige forklaringer der er blevet afgivet for Skattesagskommissionen, vil jeg på en eller anden måde træde frem, og sørge for, at de pågældende “bliver steg i deres eget fedt.”

Denne skrivelse er stilet til Skattesagskommissionen. Men for at sikre mig, har jeg overgivet en kopi af skrivelsen til juristen i min faglige organisation. Jeg overvejer at give en kopi af skrivelsen til en seriøs journalist, som kan holde helt tæt indtil Skattesagskommissionen har gjort sit arbejde færdigt. Men jeg vil ikke kunne beskyldes for, at jeg ikke advarede i rette tid.

Med venlig hilsen

Den anonyme

Skriv en kommentar

Velfærdsgøgeungen – igen-igen

Så må vi til den igen !
Den konkrete sag handler om noget så sofistikeret som forsyningssikkerheds-afgift – på brænde.
I bund og grund handler det om at vores højt profilerede velfærdssystem, og politikernes erklærede mål om ikke at gøre det dyrere at være dansker, ganske enkelt ikke hænger sammen – punktum !
Man forsøger fra regeringen(/Christiansborg)’s side, at signalere, at skatterne holdes i ro.
Samtidigt leder man med lys og lygte efter områder, hvor man kan kræve endnu flere midler fra borgernes lommer – ud fra devicen: Mange bække små !

Hvad der ville være mere reelt ville være at tage diskussionen: Hvad vil vi med vores velfærdssystem, og hvad er tiden ligesom løbet fra ?
Det er utopi at snakke om at lægge flere midler i borgernes lommer, og samtidigt ikke turde melde klar ud, hvad vi ikke længere kan håndtere – gratis, eller tilskudsberettiget. Uden flere midler i borgernes lommer, får man ikke borgerne til at bruge mere. Hvis, stort set, hvert eneste tiltag fra Christiansborg koster den almindelige dansker, bredt eller isoleret set, signalerer man altså ikke at der er fred og ro i den enkeltes økonomi, og man ved hvad fremtiden bringer.

Der er bred politisk enighed om at danskerne skal holde igen med lønkrav, da øget lønpres presser det private arbejdsmarked negativt, i form af øget inflation, og ved at stille danske produkter i markant dårligere lys, da andre lande til enhver tid kan dykke enhver dansk pris, alene pga lønniveauet. Samtidigt vil politikerne have os til at sætte det private forbrug op. Men politikerne bliver samtidigt ved med at kræve mere og mere af danskerne, ikke så meget rent skattemæssigt, hvor de passer meget på, for det kan jo aflæses direkte – i valgsituationer, hvor man så skal stå til ansvar overfor vælgerne, men i lige så høj grad afgiftsmæssigt, hvor man stort set konstant er på udkik efter nye former for indtægter.

Buttom line: Hvis man ikke vil beskære velfærdssystemet, skal man lade være med at tilkendegive at man vil lempe skatte/afgiftsskruen på danskerne, for det hænger ganske enkelt ikke sammen ! Blot at holde nuværende velfærdsniveau i alle henseender vil øge udgiftsniveau, og det dermed nødvendige skattegrundlag

Skriv en kommentar

Historien gentager sig selv

Om det er offentligt tandlægetilskud eller, som nu, afgifter på øl og sofavand.
Når politikerne er presset på de økonomiske midler, strammes skruerne altid, f.eks. pris for at gå til tandlæge, eller prisen på øl og vand.
Resultater udebliver heller aldrig.
Når man hæver tilskud på f.eks. tandlæge, stiger antallet af folk, der regelmæssigt går til tandlæge, med øget sundhed til følge…og øgede udgifter for staten som følge. Det reagerer pressede regeringer på, og sænker tilskuddet – og så falder antallet af folk, der besøger tandlægen, underligt nok ?
Samme betragtning sker på afgiftsområdet omkring øl og sofavand.
Når afgifterne hæves, stiger grænsehandel, hvilket man reagerer på denne gang, og formodentligt sænker afgiften. Så stiger det direkte målbare brug, og politikerne vil efterfølgende konstatere at det rammer folkesundheden (samtidigt med at man står og mangler penge i statskassen), hvorfor man hæver afgiften, men det forudsigelige resultat.

Hvis jeg programmerede på den måde, ville jeg blive beskyldt for at have lavet en endeløs løkke, hvilket betragtes som en fejl. Hvis jeg blev ved med at lave samme fejl, kunne jeg ikke beholde jobbet…

Skriv en kommentar

Hvad så Fru statsminister ?

Man undres….?
Som JEG erindrer det, ville regeringen ikke bruge én eneste krone, uden at den er finansieret – krone for krone ! Det er sagt EFTER regeringsgrundlaget er udformet.
Vi må konstatere, at den højtprofilerede betalingsring, som skulle finansiere billigere kollektiv trafik (skal jo gøres 40 % billigere), nu er afgået – fred være med den.
Tilbage står man nu og tænker om undskyldningen for at kunne fyre kr. 500 mill., ja, helt op mod kr. 1 mia af alligevel, vil blive, at der jo var planlagt anlægsudgifter til betalingsringen, som jo nu ikke bliver realiseret, og at det er disse midler, der i stedet skal kanaliseres over som tilskud til den kollektive transport ?  Blot efterlader det jo den tanke, at det jo var brugerbetalingen for betalingsringen, der skulle afholde denne udgift. Som jo nu ikke bliver realiseret – for så HAR man vel brugt nogle midler, der IKKE er skabt grundlag for at bruge ?
Næ nej, jo mere man ser til denne underlige undskyldning for en regering, jo mere bliver man da klar over at den ikke tjener noget formål (for at benytte én af de to sætninger, der blev gentaget igen og igen på pressemødet 21 Feb 2012.)
Det bliver spændende at nærlæse den rigtigt gode løsning
Jeg tør næsten ikke tænke på hvordan de vil kradse disse midler ind ! De vil givetvis ikke fremvise en fuldstændig plan over dette, men formodentligt erklære at man virkelig vil trække i arbejdstøjet, med henblik på at finde økonomien. Tilbage kan man jo så filosofere over hvordan den almindelige dansker denne gang vil blive ramt, for de kan jo ikke lægge det på … den kollektive transport, så energiafgift og f.eks. sukker kan roligt ryste i bukserne. Eller salt måske…vand…bolig…forsikringer…afgift på vejrtrækning – pr. gang, naturligvis…cykelafgift (differentieret, én takst på almindelige veje, en anden på cykelstier)…badekort til danske strande…tourpas til danske skove…hundelorteafgift, nå ja – og så lige lease- og demonstrationsbiler – dèt skal nok smide 1 mia af sig ?

Dagens løftebrud må være: 1. Betalingsring, 2. Kollektiv transport ikke sænket de lovede 40 %, og 3. Bruge midler, der ikke er finansieret – krone for krone !

Jeg er HELT overbevist om at denne regering ikke tjener noget formål, og den eneste rigtigt gode løsning er, at overlade styringen af dette land til mere kompetente kræfter !

Man tænker tilbage på den legendariske udtalelse af Lars Kaalund i Den eneste ene: “Hvis I to var ludobrikker…..var I så slået hjem nu ?”, og står så med spørgsmålet om det kan gøres så overbevisende og eftertrykkeligt, at man slet ikke kan komme i spil igen ?

,

Skriv en kommentar

Bom-penge – endnu en indtægtskilde til rød stues hemmelige finansiering

I dagens medier kan man høre om to forskellige kommunale henvendelser, begge gående ud på at få udspil fra rød stue omhandlende omfang af dette forslag. F.eks. frygter Hvidovre at billister vil ‘stå af i Hvidovre‘, når de skal til København. Tårnby kommune vil omvendt gerne vide om folk fra Amager bliver afskåret fra omverdenen af endnu en mur – vi har jo i forvejen fået en Berlin-mur tværet gennem øen (red. Metro). Skal der så afgifter på at køre på motorvej, og for at køre gennem København bliver det umuligt at forlade øen, uden at skulle betale for det. Man kan da ikke lave et politisk tiltag som i praksis bondefanger et helt lokalsamfund ?
Måske vil Sverige hellere have Amager ? Kunne da være at et årskort til broen kunne løse det åndssvage problem – én gang for alle ?
Lavere skat, bedre samfundsøkonomi, igangværende kraftigt opsving, intet DF (med dertil hørende formand).

Naturligvis vil sagens hovedpersoner, Helle og Villy, ikke udtale sig om sagen FØR valget – tænk hvis nogle vidste, hvad det var de evt. rent faktisk stemte på ?

Skriv en kommentar