Arkiv for august 2016

Skruen uden ende – skatten !

Så må vi til den igen – SF vil øge skatten, for at finansiere velfærdssystemet – midlertidigt.
Politisk midlertidige løsninger har det bare sådan med at bliver så permanente.
Hvordan et af verdens højest beskattede folkefærd (måske verdens højest beskattede folkefærd) overhovedet kan blive foreslået endnu flere skatter, er mig uforståeligt. Hver gang man »gi’r lidt ekstra« til den fælles kasse, kommer vi nu engang tættere på en beskatning på 100 %.
Nej SF – vi betaler i forvejen meget skat, netop for at holde velfærdsskuden flydende – indse nu at det er tid til at gennemgå velfærdssystemet, med henblik på at få afdækket HVAD der fremadrettet skal være i vores højtprofilerede velfældssystem, og hvad der må ud ! Vi skal have taget dette opgør, for alt for mange områder er dækket af velfærdsgøgeungen, og politikernes manglende mod til at luge ud blandt disse, gør at alle områder undermineres og ender op med løsninger, der er uværdige for modtagerne af disse.

Jakob Ellemann-Jensen: I SF er det vigtigt at give skolebørn morgenmad, i Venstre er det vigtigt at forældrene sørger for at give børnene morgenmad.

Jeg får udslet af at høre en politiker stille sig op og sige: “Jeg er sikker på at danskerne gerne vil betale en flad 50’er mere om måneden, for at….”

Read my lips: No more taxes !

Skriv en kommentar